Rapport [8,9 MB] - Morten Christiansen

More documents

Recommendations

Info

5.1. GRAVITATIONSFUNDAMENT 49 Øvre- og nedreværdiløsning Det ønskes at kontrollere, hvorvidt brudbæreevnen af fundamentet i de fire lastsituationer giver en korrekt løsning. Som kontrol af dette opstilles to brudfigurer, en kinematisk og en statisk tilladelig løsning, der giver hhv. en øvre- og nedreværdiløsning til brudbæreevnen. De to antagne brudfigurer kan ses i figur 5.4a og 5.4b for lastsituation 3, jf. tabel 4.5b. Bestemmelse af bæreevnen af fundamentet i de to situationer er beskrevet i bilag H.2, idet der for begge metoder tages højde for det effektive areal grundet momentpåvirkningen, mens den horisontale belastning dog ikke er medtaget. Beregningerne er udført i program 16 og 17. (a) Øvreværdiløsning for LS 3. Mål i m. (b) Nedreværdiløsning for LS 3. Mål i m. Figur 5.4: Brudfigurer for hhv. en kinematisk og statisk tilladelig løsning for LS 3, hvor de 16,1 m er bunddiameteren af gravitationsfundamentet. Det skraverede område angiver den effektive bredde af fundamentet. Øvre- og nedreværdien af brudbæreevnen for de fire lastsituationer er opstillet i tabel 5.3. Af tabellen kan det betragtes, at den analytisk beregnede løsning ved brug af formel 5.1 ligger mellem de to grænsetilfælde, hvorfor resultaterne vurderes at være acceptable. Årsagen til, at brudværdierne for lastsituation 3 er væsentlig lavere end de øvrige, er, at der optræder et stort moment, hvorfor det effektive areal, A ′ , nedsættes betydeligt.
50 KAPITEL 5. SKITSEPROJEKTERING Lastsituation Brudbæreevne Brudbæreevne (Nedreværdi) (Øvreværdi) [MN] [MN] 1 291 737 2 399 1010 3 49 123 4 178 450 Tabel 5.3: Øvre- og nedreværdiløsninger af brudbæreevnen for gravitationsfundamentet med en bunddiameter på 16,1 m. 5.2 Monopæl Der ønskes etablereret en monopæl på lokalitet J.7. Monopælen dimensioneres i både kort- og langtidstilstanden iht. Foundations [DNV Classification Notes No 30.4 1992]. Dette skyldes, at jordbunden både består af sand, silt og moræneler, hvorfor det ikke umiddelbart kan siges hvilken situation, der er dimensionsgivende. Rammedybden af pælen bestemmes ud fra kombinationen af moment og horisontal belastning, hvorefter det undersøges, om der er tilstrækkelig vertikal bæreevne ved den pågældende rammedybde, som omtalt i bilag H.3. Morænelerlaget, der er beliggende i en dybde på 21,39– 22,42 m under havbunden, jf. tabel 3.1, antages som tidligere nævnt at have samme styrkeparametre som det ovenforliggende sandlag. Den antagne lagdeling samt de karakteriske styrkeparametre for de enkelte lag kan ses på figur 5.5, hvorpå også monopælen er indtegnet. 5.2.1 Horisontal bæreevne For at sikre tilstrækkelig horisontal bæreevne skal de mobiliserede jordtryk være af en sådan størrelse, at de modvirker kombinationen af horisontalog momentbelastning. I langtidstilstanden bestemmes jordtrykkene for alle jordlag ud fra formler gældende for sand. I korttidstilstanden, hvor det opbyggede poreovertryk ikke nødvendigvis kan bortdræne fra siltlagene, anvendes der for disse lag formler gældende for blødt ler. Dette begrundes med, at der i forbindelse med de udarbejdede CPT-forsøg blev fundet, at spidsmodstanden i navnligt det øverste siltlag er lav, hvorfor det ville være en usikker betragtning at betragte lagene som en stivere ler. Jordtryksfordelingen i korttidstilstanden ved en rammedybde på 18,0 m under havbunden kan ses på figur 5.6, idet der er antaget et rotationspunkt i en dybde, dr, på 11,1 m. Af figuren kan det betragtes, at der er stor forskel på det passive jordtryk, afhængig af hvorvidt pælen er i et silt eller et sandlag.
Page 2:
Titel: Design af fundamenter til ha
Page 6 and 7:
Indhold 1 Indledning 1 1.1 Funderin
Page 8 and 9: Bilag A SPM -metoden 1 B Ekstremana
Page 10 and 11: Kapitel 1 Indledning I den senere t
Page 12 and 13: 1.1. FUNDERINGSMETODER 3 vindmølle
Page 14 and 15: 1.1. FUNDERINGSMETODER 5 Bøttefund
Page 16 and 17: 1.3. LØSNINGSSTRATEGI 7 fastlægge
Page 18: Del I Forundersøgelser 9
Page 21 and 22: 12 KAPITEL 2. KLIMAANALYSE Figur 2.
Page 23 and 24: 14 KAPITEL 2. KLIMAANALYSE Figur 2.
Page 25 and 26: 16 KAPITEL 2. KLIMAANALYSE ne godt
Page 27 and 28: 18 KAPITEL 2. KLIMAANALYSE Vandstan
Page 29 and 30: 20 KAPITEL 2. KLIMAANALYSE Maksimal
Page 31 and 32: 22 KAPITEL 2. KLIMAANALYSE N.7 J.7
Page 33 and 34: 24 KAPITEL 3. JORDBUNDSFORHOLD De
Page 35 and 36: 26 KAPITEL 3. JORDBUNDSFORHOLD lage
Page 37 and 38: 28 KAPITEL 3. JORDBUNDSFORHOLD 3.3
Page 39 and 40: 30 KAPITEL 3. JORDBUNDSFORHOLD kara
Page 41 and 42: 32 KAPITEL 3. JORDBUNDSFORHOLD
Page 44 and 45: Kapitel 4 Lastanalyse I dette kapit
Page 46 and 47: 4.2. BØLGELAST 37 Figur 4.2: Forte
Page 48 and 49: 4.2. BØLGELAST 39 der. Dette skyld
Page 50 and 51: 4.3. SKIBSSTØD 41 4.3 Skibsstød V
Page 52 and 53: 4.4. DIMENSIONSGIVENDE LASTER 43 La
Page 54 and 55: Kapitel 5 Skitseprojektering Det ø
Page 56 and 57: 5.1. GRAVITATIONSFUNDAMENT 47 udnyt
Page 60 and 61: 5.2. MONOPÆL 51 (a) Monopæl. (b)
Page 62 and 63: 5.2. MONOPÆL 53 F [MN] F [MN] 40 3
Page 64: Del III Forsøg 55
Page 67 and 68: 58 KAPITEL 6. BESTEMMELSE AF BØLGE
Page 77 and 78: η [m] 68 KAPITEL 6. BESTEMMELSE AF
Page 91 and 92: 82 KAPITEL 7. PLADEBELASTNINGSFORS
Page 98 and 99: Kapitel 8 Detailprojektering af gra
Page 100 and 101: 8.1. MATERIALEPARAMETRE 91 q´ [kPa
Page 102 and 103: 8.3. ANVENDELSESGRÆNSETILSTAND 93
Page 104 and 105: 8.4. BRUDGRÆNSETILSTAND 95 bæreev
Page 106 and 107: 8.4. BRUDGRÆNSETILSTAND 97 Figur 8
Page 108 and 109:
Kapitel 9 Detailprojektering af mon
Page 110 and 111:
9.1. MODELLERING I PYGMY 101 Som p-
Page 112 and 113:
9.1. MODELLERING I PYGMY 103 hvor R
Page 114 and 115:
9.3. BRUDGRÆNSETILSTAND 105 Rotati
Page 116 and 117:
9.3. BRUDGRÆNSETILSTAND 107 valgte
Page 118 and 119:
Kapitel 10 Konklusion I dette proje
Page 120 and 121:
111 Styrke- og stivhedsparametrene
Page 122 and 123:
Litteratur Andersen, T. L. & Frigaa
Page 124:
LITTERATUR 115 Liu, Z. & Frigaard,
show all

Rapport [8,9 MB] - Morten Christiansen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?