Rapport [8,9 MB] - Morten Christiansen

More documents

Recommendations

Info

6.4. RESULTATER FOR GRAVITATIONSFUNDAMENT 71 men alligevel gør sammenligningen sværere. Kraftmålinger Som ved de regulære bølger udarbejdes også her en tidsserie for kraften. Den største kraft, der er målt i serie js1, er på 24,3 N, jf. tabel 6.3. Da serien kun har kørt et begrænset stykke tid, er den maksimale kraft ligesom bølgehøjden en stokastisk variabel, hvormed den største målte kraft ikke entydigt kan siges at være den maksimale kraft. Hvis kraften følger en kendt fordeling, kan den maksimale kraft således estimeres, hvorfor der laves en nulnedkrydsningsanalyse af tidsserien for kraften. På figur 6.15a er der optegnet et normaliseret histogram af dataene, hvor Rayleigh-, Weibull -ogGumbel-fordelingen også er indtegnet. Det ses, at Gumbel-fordelingen passer bedst med de målte værdier, hvis der zoomes ind på de maksimale værdier af fordelingsfunktionen, som gjort på figur 6.15b. Derfor estimeres kraften med denne fordeling. Hvis der interpoleres mellem serie js1 og js3 til den korrekte signifikante bølgehøjde, Hm0 =0,155 m, fås en maksimal kraft på 24,2 N, hvilket ligger tæt på resultatet for de regelmæssige serier, jf. tabel 6.2. Frekvensfunktion 1 0.8 0.6 0.4 0.2 Rayleigh Weibull Gumbel 0 0 1 2 3 4 Normeret kraft F/ F mean 5 (a) Histogram og frekvensfunktion. Fordelingsfunktion 1 0.9 0.8 0.7 0.6 Rayleigh Weibull Gumbel 0.5 0 1 2 3 4 Normeret kraft F/ F mean 5 (b) Summeret histogram og fordelingsfunktion. Figur 6.15: Rayleigh-fordelingen sammenlignet med normerede resultater for nulnedkrydsningsanalyse af kraften for serie js1 for monopælen. 6.4 Resultater for gravitationsfundament I det følgende redegøres for og bearbejdes de fundne resultater for forsøget med gravitationsfundamentet. Forsøget med gravitationsfundamentet udarbejdes på tilsvarende måde som for monopælen.
72 KAPITEL 6. BESTEMMELSE AF BØLGELAST VED FORSØG 6.4.1 Regelmæssige bølger Det er valgt at udføre 14 forsøgsserier med regelmæssige bølger på modellen af gravitationsfundamentet, der er skaleret med en længdeskala på 65,6. De undersøgte forsøgsserier kan ses i tabel 6.4. Det er valgt at lave forsøg med to forskellige vandstande. Dels den højeste vandstand, der kan forekomme, og dels en noget lavere vandstand, hvor der ikke optræder maksimale bølger, men hvor bølgetoppen til gengæld rammer tættere på keglen, hvorved de store kræfter angriber på et sted, hvor fundamentets diameter er større. For den høje vandstand er der kørt serier med to forskellige stejlheder, mens der på den lave vandstand er kørt serier med én stejlhed. Serie Vanddybde Bølgehøjde Periode Bølgelængde Stejlhed Rel. H nr. h H T L H/L H/h [m] [m] [s] [m] - - 1 0,265 0,180 1,73 3,003 0,060 0,677 2 0,265 0,180 1,36 2,256 0,080 0,677 3 0,265 0,152 1,53 2,549 0,060 0,575 4 0,265 0,152 1,22 1,915 0,080 0,575 5 0,265 0,122 1,31 2,039 0,060 0,460 6 0,265 0,122 1,05 1,532 0,080 0,460 7 0,220 0,137 1,23 1,845 0,074 0,625 8 0,220 0,122 1,14 1,648 0,074 0,556 9 0,220 0,091 0,94 1,236 0,074 0,417 Tabel 6.4: Forsøgsprogram for gravitationsfundament. Ved måling med en momentmåler med en tykkelse på 15 mm observeres det, at egensvingningsfrekvensen er tæt på frekvensen for de udslag, som bølgekraften giver anledning til. Derfor er det svært at filtrere egensvingningerne væk, hvorfor der laves yderligere forsøg med en stivere momentmåler med en tykkelse på 20 mm. Ved den alternative momentmåler laves nye målinger af egenfrekvensen, og det dynamiske filter tilpasses efter den nye egenfrekvens. Kraft og moment over en bølgeperiode ved måling med en tykkelse af momentmåleren på 15 og 20 mm kan ses i figur 6.16a og 6.16b, hvor også de teoretiske resultater er optegnet. Resultaterne er fra serie 8 ved en midling over fire bølgeperioder. Af figurerne fremgår det, at der er stor variation på resultaterne fra de to målemetoder, navnligt på momentet. Dette kan skyldes, at kraftresultanten er beliggende tæt på havbunden, hvorfor den indbyrdes afstand mellem momentmålerne på den enkelte stang er lille i forhold til kraftresultantens angrebshøjde. Af kraftkurven kan det ses, at den negative kraft ved målingerne er mindre end det teoretisk beregnede, mens de følges pænt ved den positive kraft.
Page 2:
Titel: Design af fundamenter til ha
Page 6 and 7:
Indhold 1 Indledning 1 1.1 Funderin
Page 8 and 9:
Bilag A SPM -metoden 1 B Ekstremana
Page 10 and 11:
Kapitel 1 Indledning I den senere t
Page 12 and 13:
1.1. FUNDERINGSMETODER 3 vindmølle
Page 14 and 15:
1.1. FUNDERINGSMETODER 5 Bøttefund
Page 16 and 17:
1.3. LØSNINGSSTRATEGI 7 fastlægge
Page 18:
Del I Forundersøgelser 9
Page 21 and 22:
12 KAPITEL 2. KLIMAANALYSE Figur 2.
Page 23 and 24:
14 KAPITEL 2. KLIMAANALYSE Figur 2.
Page 25 and 26:
16 KAPITEL 2. KLIMAANALYSE ne godt
Page 27 and 28:
18 KAPITEL 2. KLIMAANALYSE Vandstan
Page 29 and 30: 20 KAPITEL 2. KLIMAANALYSE Maksimal
Page 31 and 32: 22 KAPITEL 2. KLIMAANALYSE N.7 J.7
Page 33 and 34: 24 KAPITEL 3. JORDBUNDSFORHOLD De
Page 35 and 36: 26 KAPITEL 3. JORDBUNDSFORHOLD lage
Page 37 and 38: 28 KAPITEL 3. JORDBUNDSFORHOLD 3.3
Page 39 and 40: 30 KAPITEL 3. JORDBUNDSFORHOLD kara
Page 41 and 42: 32 KAPITEL 3. JORDBUNDSFORHOLD
Page 44 and 45: Kapitel 4 Lastanalyse I dette kapit
Page 46 and 47: 4.2. BØLGELAST 37 Figur 4.2: Forte
Page 48 and 49: 4.2. BØLGELAST 39 der. Dette skyld
Page 50 and 51: 4.3. SKIBSSTØD 41 4.3 Skibsstød V
Page 52 and 53: 4.4. DIMENSIONSGIVENDE LASTER 43 La
Page 54 and 55: Kapitel 5 Skitseprojektering Det ø
Page 56 and 57: 5.1. GRAVITATIONSFUNDAMENT 47 udnyt
Page 58 and 59: 5.1. GRAVITATIONSFUNDAMENT 49 Øvre
Page 60 and 61: 5.2. MONOPÆL 51 (a) Monopæl. (b)
Page 62 and 63: 5.2. MONOPÆL 53 F [MN] F [MN] 40 3
Page 64: Del III Forsøg 55
Page 67 and 68: 58 KAPITEL 6. BESTEMMELSE AF BØLGE
Page 77 and 78: η [m] 68 KAPITEL 6. BESTEMMELSE AF
Page 79: 70 KAPITEL 6. BESTEMMELSE AF BØLGE
Page 91 and 92: 82 KAPITEL 7. PLADEBELASTNINGSFORS
Page 98 and 99: Kapitel 8 Detailprojektering af gra
Page 100 and 101: 8.1. MATERIALEPARAMETRE 91 q´ [kPa
Page 102 and 103: 8.3. ANVENDELSESGRÆNSETILSTAND 93
Page 104 and 105: 8.4. BRUDGRÆNSETILSTAND 95 bæreev
Page 106 and 107: 8.4. BRUDGRÆNSETILSTAND 97 Figur 8
Page 108 and 109: Kapitel 9 Detailprojektering af mon
Page 110 and 111: 9.1. MODELLERING I PYGMY 101 Som p-
Page 112 and 113: 9.1. MODELLERING I PYGMY 103 hvor R
Page 114 and 115: 9.3. BRUDGRÆNSETILSTAND 105 Rotati
Page 116 and 117: 9.3. BRUDGRÆNSETILSTAND 107 valgte
Page 118 and 119: Kapitel 10 Konklusion I dette proje
Page 120 and 121: 111 Styrke- og stivhedsparametrene
Page 122 and 123: Litteratur Andersen, T. L. & Frigaa
Page 124: LITTERATUR 115 Liu, Z. & Frigaard,
show all

Rapport [8,9 MB] - Morten Christiansen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?