Rapport [8,9 MB] - Morten Christiansen

84 KAPITEL 7. PLADEBELASTNINGSFORSØG
gram, der anvendes til analyse af geotekniske problemstillinger. Programmet
anvender avancerede materialemodeller, der kan inkludere jords ikkelineære
opførsel. Modelleringen i Plaxis udføres med materialemodellerne
Mohr-Coulomb og Hardening Soil, der er beskrevet i bilag L. Mohr-Coulombmodellen
antager en lineær elastisk-ideal plastisk arbejdskurve, mens Hardening
Soil-modellen medtager hærdning, så stivhedsmodulerne gøres spændingsafhængige.
Pladen i forsøget modelleres i Plaxis som ru og uendelig stiv. Modelleringen
af pladeforsøget i Plaxis i plan tøjningstilstand og som aksesymmetrisk kan
findes i hhv. program 24 og 25. I begge situationer gives en foreskrevet flytning
på i alt 20 mm, idet dette var pladens nedpresningsdybde i forsøget.
Mellem pladen og jorden indlægges en kontaktflade, der muliggør, at sandet
og pladen kan slippe hinanden, således at der ikke opstår urealistiske trækspændinger
i sandet. Ydermere muliggør en kontaktflade en mere realistisk
modellering af friktionen mellem fundamentet og sandet. Pladen modelleres i
en beholder af samme størrelse som den reelle konstruktion, hvor de vertikale
rande fastholdes mod horisontal flytning, mens den nedre rand både fastholdes
mod horisontal og vertikal flytning. I Plaxis kan der vælges mellem at
anvende 6- eller 15-knuders trekantselementer, og som beregningsnet vælges
at anvende 15-knuders trekantselementer, idet det sikres, at beregningsnettet
forfines omkring selve pladen. Pladeforsøget modelleret aksesymmetrisk kan
ses på figur 7.4, idet venstre rand på figurerne er symmetrilinie.
(a) Aksesymmetrisk modellering. (b) Beregningsnet for modellen.
Figur 7.4: Aksesymmetri.
7.3 Vurdering af resultater fra Plaxis
Resultaterne for den aksesymmetriske beregning af pladeforsøget med en
Mohr-Coulomb- ogHardening Soil-model kan ses i figur 7.5. Af figuren kan
det betragtes, at de numeriske modeller fitter dårligt til arbejdskurven ved