Rapport [8,9 MB] - Morten Christiansen

76 KAPITEL 6. BESTEMMELSE AF BØLGELAST VED FORSØG
en, hvorfor også den målte kraft er lille. Desuden er de målte bølgehøjder
fundet ud fra overfladeelevationen målt ved bølgemåleren, der står ved siden
af fundamentet, hvor der er observeret meget turbulens, hvilket kan gøre,
at elevationsmålingerne er præget af en stor usikkerhed. For serierne med
mindre bølgehøjder er der en generel tendens til, at de teoretisk beregnede
værdier ligger mellem de to målemetoders målinger.
Serie Bølgehøjde Kraft
nr. Bestilt 15 15+20 Teori 15 15+20
[m] [m] [m] [N] [N] [N]
1 0,180 0,103 0,107 36,4 28,4 34,6
2 0,180 0,094 0,082 36,1 26,9 29,9
3 0,152 0,140 0,143 33,7 31,3 38,0
4 0,152 0,123 0,123 34,4 29,0 35,3
5 0,122 0,108 0,101 28,9 26,6 31,6
6 0,122 0,098 0,096 30,0 27,3 29,0
7 0,137 0,098 0,090 36,0 30,5 35,3
8 0,122 0,104 0,111 34,4 29,3 34,0
9 0,091 0,074 0,071 28,4 24,0 23,6
Tabel 6.5: Teoretiske og målte bølgehøjder og kræfter. De teoretiske kræfter er beregnet
på baggrund af de bestilte bølgehøjder.
Idet teorien ligger imellem ydergrænserne, og det ikke kan fastlægges ved
hvilken målemetode, de mest præcise resultater opnås, vurderes de teoretiske
resultater at være de mest pålidelige, selvom der også er en del usikkerhed
ved brug af disse. Her ses den højeste vandstand at være dimensionsgivende
ved de angivne tilfælde.
6.4.2 Uregelmæssige bølger
Da der har vist sig at være stor forskel på forsøgsresultaterne, afhængig
af hvordan kraften måles, vælges det ikke at se på den målte kraft for de
uregelmæssige bølger. For bølgehøjderne laves derimod tilsvarende analyser
som ved monopælen. Da der blev observeret meget turbulens ved siden af
fundamentet, er der benyttet målingerne for bølgemåler 1, jf. figur 6.3. Ved
nulnedkrydsningsanalysen er en minimumsperiode på en tredjedel af peakperioden
benyttet som frasorteringskriterie.
Det vælges også her at estimere dem maksimale bølgehøjde vha. en Weibull -
og Gumbel-fordeling, idet fordelingerne tilnærmes til de 20% højeste bølger.
Resultaterne er opskrevet i tabel 6.6, og der ses, at det ikke entydigt kan siges,
hvilken af fordelingerne der passer bedst, hvorfor der tages middelværdien af
de to fordelinger.