Rapport [8,9 MB] - Morten Christiansen

106 KAPITEL 9. DETAILPROJEKTERING AF MONOPÆL
Rammedybde [m] Rotation [ ◦ ]
AGT (maks. F - KTT) 19,0 0,24
AGT (maks. F - LTT) 16,0 0,21
AGT (maks. M - KTT) 19,0 0,24
AGT (maks. M - LTT) 16,0 0,21
Tabel 9.2: Rammedybde samt rotationen af monopælen i hhv. kort- (KTT) og langtidstilstanden
(LTT).
at der forekommer brud, inden alle 50 lastinkrementer er nået. Det sikres,
at der opnås mindst 35 lastinkrementer, inden bruddet sker, hvormed fejlen
grundet et begrænset antal inkrementer maksimalt kan være 1
35 =2,86%.
Den karakteriske brudkurve gøres regningsmæssig ved at dividere alle punkter
med en partialkoefficent, γm, på 1,3. Brudkurven er optegnet på figur 9.6,
idet de mulige dimensionsgivende lastsituationer, jf. tabel 9.1, er påtegnet. Af
figuren kan det betragtes, at alle lastsituationer ligger inden for brudkurven,
hvorfor der ikke optræder brud i jorden. Sammenholdes med de analytiske
beregninger af pælen, jf. afsnit 5.2, skal pælens rammedybde øges fra 18,0
til 19,0 m under havbunden.
F [MN]
40
30
20
10
0
−10
−20
−30
Brudlinie
LS 3 − maks F
LS 3 − maks M
LS 1 − maks F
LS 1 − maks M
−40
−400 −300 −200 −100 0
M [MNm]
100 200 300 400
Figur 9.6: Brudkurve med de mulige dimensionsgivende lastsituationer.
Det er fundet, at det anvendte stål ikke udnytter dets flydegrænse. Dette
bevirker, at der kan anvendes en ståltype med lavere flydespænding eller
mindre godstykkelse, hvis ønsket. Ved mindskelse af godstykkelsen skal AGT
dog undersøges igen, da pælens stivhed dermed mindskes og pælens deformation
øges. Det vælges dog at fastholde en godstykkelse på 70 mm og den