Rapport [8,9 MB] - Morten Christiansen

74 KAPITEL 6. BESTEMMELSE AF BØLGELAST VED FORSØG
hvordan kraft og angrebspunkt kan findes ud fra den bedste rette linie mellem
de målte punkter.
(a) Sammensætning af to
momentmålere.
(b) Beregning af kraft og angrebspunkt.
Figur 6.17: Opstillingen med to momentmålere, idet h ∗ angiver kraftens angrebshøjde
målt fra den nederste fuldbro. Mål i mm.
På figur 6.18 er kraften og momentet optegnet over en periode for serie 8 for
forsøgsresultaterne. Der ses, at der forekommer målinger omkring bølgetop
og -dal, som ikke ligger på en pæn kurve. Optegnes også korrelationskoefficienten
(R-kvadranten) for momentmålingerne hen over en periode, hvilket
er gjort på figur 6.19, ses det, at korrelationen er meget dårlig i de punkter,
hvor kraften skifter fortegn, hvilket forklarer kurvernes diskontinuiteter. Årsagen
kan muligvis findes i samlingen mellem de to kraftmålere, der ikke er
tilstrækkelig stiv, hvilket ligeledes kunne observeres i forsøget, når kraften
skiftede retning.
Fjernes målinger, hvor korrelationskoefficienten er mindre end 0,9, kan en
ny kraft- og momentkurve optegnes, hvilket kan ses på figur 6.20, hvor også
resultaterne fra de enkelte momentmålere er optegnet.
Igen kan det betragtes, at kraftkurverne følges pænt ad, hvor kraften målt
ved brug af momentmåler med en tykkelse på 15 mm ligger lavest, og det
sammenkædede system ligger øverst. I tabel 6.5 ses de bestilte og målte
bølgehøjder, samt de målte og teoretiske kræfter, idet de teoretiske kræfter
er beregnet på baggrund af de bestilte bølgehøjder. Det ses, at der er stor
forskel på de bestilte og opnåede bølgehøjder for serierne med de højeste
bølger, hvilket skyldes, at de bryder, inden de kommer hen til konstruktion-