Rapport [8,9 MB] - Morten Christiansen

7.2. DATABEHANDLING 83
efter en dybde på ca. −100 mm, hvorfor friktionsvinklen findes som en midlet
værdi for en dybde fra −100 til −450 mm. Desuden ses det, at CPT1-forsøget,
afviger en del fra de resterende to, hvorfor der ikke nødvendigvis har været
en ensartet lejring i beholderen. CPT2 og CPT3 forsøget giver en midlet
triaksial friktionsvinkel, ϕtr, på 37,5 ◦ .
Arbejdskurven for det anvendte sand bestemt ved pladebelastningsforsøget
kan ses på figur 7.3, idet der er af- og genbelastet ved en aksialflytning på
ca. 2 og 4 mm.
Kraft [kN]
5
4.5
4
3.5
3
2.5
2
1.5
1
0.5
0
−0.5
0 5 10
Flytning [mm]
15 20
Figur 7.3: Arbejdskurve bestemt ud fra pladebelastningsforsøg, hvor stjernen markerer
arbejdskurvens reelle start.
Af arbejdskurven kan det ses, at brud i sandet indtræder ved en kraft på
4,7 kN svarende til en flytning på 13,6 mm. Ydermere ses det, at der først
kommer en konstant hældning af arbejdskurven omkring første genbelastning.
Dette tyder på, at de første måleresultater ikke er pålidelige, hvorfor
det antages, at den reelle arbejdskurve starter ved en kraft på 0,7 kN og
en flytning på 2,4 mm, markeret med en stjerne på figuren. Ud fra dette
optræder der brud ved 4,0 kN svarende til en flytning på 11,2 mm. Optegnes
tilsvarende kurve med tøjning som funktion af spændingen kan sekantmodulet,
E50, og genbelastningsmodulet, Eur, bestemmes til hhv. 14 MPa og
65 MPa. Tøjningen er beregnet som en midlet tøjning over beholderen, hvorfor
denne er forbundet med en vis usikkerhed, idet tøjningen reelt varierer
ned gennem sandet.
For at sammenholde forsøget med numeriske modeller modelleres pladebelastningsforsøget
i Plaxis. Plaxis er et todimensionelt elementmetodepro-