Rapport [8,9 MB] - Morten Christiansen

110 KAPITEL 10. KONKLUSION
Udover bølgelasten blev der medtaget laster fra vindmøllen og egenlast af
fundamentet, mens der ikke dimensioneredes for ulykkeslast, da det ikke vurderedes
at være rentabelt i forhold til at opsætte fendere. Da lasterne var
bestemt, kunne fundamenterne skitseprojekteres. Gravitationsfundamentet
blev dimensioneret i brudgrænsetilstanden, idet den generelle bæreevneformel
blev benyttet, og det blev kontrolleret, at glidning ikke opstår. Her blev
det fundet, at et fundament med en diameter ved bunden på 16,1 m havde
tilstrækkelig bæreevne, selvom der i skitseprojekteringen blev anvendt bølgelaster
på et fundament med en bunddiameter på 24,7 m. Beregningen blev
kontrolleret med hhv. en statisk og kinematisk tilladelig brudfigur, der gav
hhv. en øvre- og en nedreværdi for bæreevnen.
Monopælens længde blev ligeledes bestemt vha. en analytisk beregning. Her
blev både den horisontale og vertikale bæreevne bestemt, idet der blev taget
højde for plugging. Det blev fundet, at en pælelængde på 18,0 m kunne sikre
tilstrækkelig bæreevne.
For at verificere bølgebelastningens størrelse blev der udført modelforsøg med
både monopælen og gravitationsfundamentet. I forsøgene blev modellerne
udsat for både regelmæssige og uregelmæssige bølgeserier. For monopælen
blev der målt kræfter og momentbelastninger, der lå tæt på de teoretisk beregnede
i de tilfælde, hvor der ikke skete brydning, mens der kunne måles
større belastninger i tilfældene med brydende bølger. For gravitationsfundamentet
gav forsøgene også overensstemmende resultater for kraften, mens
der kunne observeres en stor usikkerhed på det målte moment.
Ud fra forsøgene blev det fundet, at det ikke var muligt at generere så store
bølger, som det var fundet i klimaanalysen, hvorfor det heller ikke vurderedes
at være muligt på lokaliteten. På baggrund af forsøget kunne de dimensionsgivende
belastninger dermed bestemmes, idet de maksimale bølgehøjder blev
reduceret, og det blev fundet nødvendigt at tage hensyn til slamming. For
slammingkoefficienten benyttedes dog en reduceret værdi, og kraften blev
påsat som en kvasistatisk belastning på fundamenterne.
Det var ønsket at udføre numeriske beregninger af gravitationsfundamentets
bæreevne og deformationer i elementmetodeprogrammet Plaxis. For at skaffe
tilstrækkelig viden om, hvor gode de numeriske beregningsmodeller er, blev
der i laboratoriet udført et pladebelastningsforsøg på sand, som blev modelleret
i Plaxis. Arbejdskurverne blev modelleret med både en Mohr-Coulombog
en Hardening Soil-model, og det blev fundet, at det var nødvendigt at
ændre på parametrene i forhold til de i forsøget fundne, for at opnå en
arbejdskurve svarende til forsøget. Dette vurderedes dog hovedsageligt at
skyldes usikkerhed ved bestemmelse af stivhedsparametrene på baggrund af
forsøget.