9.1. MODELLERING I PYGMY 101 Som p-y-kurve for lagene anvendes i langtidstilstanden den anbefalede af American Petroleum Institute (API) for sand, der kan beskrives ved: kXwy p = Apu tanh (9.2) ApuD hvor A er en faktor, der afhænger af, om der betragtes statisk eller cyklisk belastning, pu er det ultimative jordtryk i dybden X, D er pælens diameter, og k er initialstivheden. [The University of Western Australia 2000, s. 6–8] I Pygmy angives, at der betragtes statisk belastning, mens det ultimative jordtryk bestemmes i programmet på tilsvarende vis som den i analytiske beregning, som omtalt i bilag H.3, afhængigt af om der betragtes moderat eller stor dybde. For bestemmelse af initialstivheden, k, anbefaler API en relation afhængig af den relative lejringstæthed eller friktionsvinkel. Kurven, hvorpå k kan aflæses, kan ses på figur 9.2. Idet der på lokaliteten er en relativ lejringstæthed omkring 100%, kan k ikke aflæses direkte. Antages kurven under vandspejlet at fortsætte lineært fra det sidste punkt med den pågældende hældning, kan k aflæses til ca. 52.000 kPa/m. Aflæses ud fra en friktionsvinkel på 40 ◦ ,fås k =40.000 kPa/m. For ikke at overestimere styrken, specielt af siltlagene, anvendes der for alle lag k =40.000 kPa/m. Problemet ved brugen af p-ykurver er, at de ikke tager højde for diameteren af pælen, hvorfor det for store diametre forventes at give en for lav initialstivhed, hvilket dog ikke tages i regning. I korttidstilstanden anvendes for siltlagene en p-y-kurve, der er anbefalet af API for blødt ler. Inputparametrene er de samme som beskrevet ved den analytiske beregning, jf. bilag H.3.1. Optegning af p-y-kurven gøres ved brug af fem fastlagte punkter, der afhænger af det ultimative jordtryk, pu, og tøjningen, ε50, svarende til 50 % af brudværdien ved et udrænet laboratorieforsøg. Størrelsen af ε50 skønnes til 0,005 ved en udrænet forskydningsstyrke, cu = 125 kPa, jf. User manual, Program Pygmy [The University of Western Australia 2000, s. 10]. Som angivet i formel 9.1, afhænger den horisontale deformation af pælens bøjningsstivhed, EI, hvorfor denne skal angives. Ydermere antages en lineær elastisk-ideal plastisk arbejdskurve for pælen, hvorfor et plastisk moment ligeledes er input i programmet, så det tillades, at pælen udvikler et flydeled. Inertimomentet, I, samt det plastiske moment, Mp, for en åben pæl kan bestemmes ved: I = 1 4 π(R4 − r 4 ) (9.3) Mp = 4 3 σy(R 3 − r 3 ) (9.4)
102 KAPITEL 9. DETAILPROJEKTERING AF MONOPÆL Figur 9.2: Fjederstivheden som funktion af den relative lejringstæthed. [The University of Western Australia 2000, s. 7]