Rapport [8,9 MB] - Morten Christiansen

6.3. RESULTATER FOR PÆLEFUNDAMENT 63
hvorfor den, som det ses på figur 6.5, har en betydning. Ved beregning af reflektionen
benyttes målinger fra de tre bølgemålere foran modellen i en given
opsamlingsperiode. Der kompenseres ikke i bølgegeneratoren for den reflektion,
som sker, når den reflekterede bølge rammer bølgegeneratoren. For at
mindske reflektionens påvirkning laves bølgebryderen med en lille hældning,
svarende til ca. anlæg 5.
Afvigelsen fra de regelmæssige bølger skyldes også, at der sker brydning ved
nogle af serierne, hvilket skyldes, at bølgerne har for stor en stejlhed.
Hvis bølgerne havde været perfekt regelmæssige, ville det i princippet være
tilstrækkeligt at bruge moment- og elevationsmålinger for en enkelt periode.
For at mindske reflektionens betydning vælges det dog at benytte gennemsnittet
af de første fire perioder, der rammer pælen, efter den ønskede
bølgehøjde er opnået.
Det iagttages af figur 6.5, at de beregnede højder for bølgetop- og dal ikke
stemmer overens med de målte, da de generelt ligger lidt lavere. Dette
kan skyldes, at bølgemålerne ikke har en perfekt lineær sammenhæng mellem
voltsignalet og den målte elevation, som antaget, hvormed der ikke kan
opnås en korrekt kalibrering vha. en lineær kalibreringsfunktion. Da bølgemålerne
kalibreres ud fra to punkter, kan det ikke kontrolleres, hvorvidt
målerne er lineære. Dette underbygges ligeledes af, at den målte middelværdi
af overfladeelevationen, ηmean, ikke er perfekt sammenfaldende med
middelvandspejlet.
Ud fra målingerne af overfladeelevationen kan den opnåede bølgehøjde og
-periode aflæses. Værdierne er opskrevet i tabel 6.2, hvoraf det med sammenligning
med tabel 6.1 kan ses, at de højeste bølger ikke kunne genereres.
Dette skyldes, at de bryder, inden de opnår den ønskede højde, hvorfor disse
bølgehøjder ikke kan genereres som regelmæssige bølger. Derimod kan det
godt være muligt at danne bølger af denne højde i en uregelmæssig tidsserie,
som karakteriserer bølgerne i naturen.
Hvis serie 1 og 3 sammenlignes, ses det, at den opnåede bølgehøjde næsten
er ens, og at de teoretiske kræfter også ligger meget tæt. Derimod er der stor
forskel på de målte kræfter, hvilket skyldes, at der optræder brydning ved
serie 1, idet forholdet H/h her er størst. Generelt er der ved de store relative
bølgehøjder observeret en større målt kraft end det teoretisk beregnede,
hvilket skyldes den observerede brydning. Sammenlignes serie 1 med serie
11, kan det betragtes, at de målte kræfter er størst ved den lave vandstand,
mens de teoretiske er størst for den høje vandstand. Det vurderes, at årsagen
er de forskellige bølgeperioder og den generelle måleusikkerhed, hvorfor det
vurderes, at den høje vandstand vil blive dimensionsgivende.
Den midlede overfladeelevation for fire bølgeperioder er optegnet på figur 6.6