6.4. RESULTATER FOR GRAVITATIONSFUNDAMENT 75 Kraft [N] 50 0 −50 0 0.2 0.4 0.6 0.8 1 t [s] (a) Kraften. Moment [Nm] 5 0 −5 0 0.2 0.4 0.6 0.8 1 t [s] (b) Momentet om havbunden. Figur 6.18: Kraft- og momentkurve for en periode ved sammensætning af to momentmålere. Kraft [N] 50 0 Teori 15 20 15+20 R 2 1 0.8 0.6 0.4 0.2 −50 0 0.2 0.4 0.6 0.8 1 t [s] (a) Kraften. 0 0 0.2 0.4 0.6 0.8 1 t [s] Figur 6.19: Korrelation. Moment [Nm] 6 4 2 0 −2 Teori 15 20 15+20 0 0.2 0.4 0.6 0.8 1 t [s] (b) Momentet om havbunden. Figur 6.20: Kraft- og momentkurve for en periode efter korrektion.
76 KAPITEL 6. BESTEMMELSE AF BØLGELAST VED FORSØG en, hvorfor også den målte kraft er lille. Desuden er de målte bølgehøjder fundet ud fra overfladeelevationen målt ved bølgemåleren, der står ved siden af fundamentet, hvor der er observeret meget turbulens, hvilket kan gøre, at elevationsmålingerne er præget af en stor usikkerhed. For serierne med mindre bølgehøjder er der en generel tendens til, at de teoretisk beregnede værdier ligger mellem de to målemetoders målinger. Serie Bølgehøjde Kraft nr. Bestilt 15 15+20 Teori 15 15+20 [m] [m] [m] [N] [N] [N] 1 0,180 0,103 0,107 36,4 28,4 34,6 2 0,180 0,094 0,082 36,1 26,9 29,9 3 0,152 0,140 0,143 33,7 31,3 38,0 4 0,152 0,123 0,123 34,4 29,0 35,3 5 0,122 0,108 0,101 28,9 26,6 31,6 6 0,122 0,098 0,096 30,0 27,3 29,0 7 0,137 0,098 0,090 36,0 30,5 35,3 8 0,122 0,104 0,111 34,4 29,3 34,0 9 0,091 0,074 0,071 28,4 24,0 23,6 Tabel 6.5: Teoretiske og målte bølgehøjder og kræfter. De teoretiske kræfter er beregnet på baggrund af de bestilte bølgehøjder. Idet teorien ligger imellem ydergrænserne, og det ikke kan fastlægges ved hvilken målemetode, de mest præcise resultater opnås, vurderes de teoretiske resultater at være de mest pålidelige, selvom der også er en del usikkerhed ved brug af disse. Her ses den højeste vandstand at være dimensionsgivende ved de angivne tilfælde. 6.4.2 Uregelmæssige bølger Da der har vist sig at være stor forskel på forsøgsresultaterne, afhængig af hvordan kraften måles, vælges det ikke at se på den målte kraft for de uregelmæssige bølger. For bølgehøjderne laves derimod tilsvarende analyser som ved monopælen. Da der blev observeret meget turbulens ved siden af fundamentet, er der benyttet målingerne for bølgemåler 1, jf. figur 6.3. Ved nulnedkrydsningsanalysen er en minimumsperiode på en tredjedel af peakperioden benyttet som frasorteringskriterie. Det vælges også her at estimere dem maksimale bølgehøjde vha. en Weibull - og Gumbel-fordeling, idet fordelingerne tilnærmes til de 20% højeste bølger. Resultaterne er opskrevet i tabel 6.6, og der ses, at det ikke entydigt kan siges, hvilken af fordelingerne der passer bedst, hvorfor der tages middelværdien af de to fordelinger.