[pdf] Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet - Kræftens Bekæmpelse

14
Kapitel 2
Hvad er rehabilitering?
I det følgende præsenteres en dansk definition af rehabiliteringsbegrebet.
Definitionen er formuleret på grundlag af en bred diskussion i tænketanken af de
forhold, som er vigtige og betydningsfulde i rehabiliteringsprocessen.
Genoptræning, men også behandling, ses ofte anvendt i forbindelse eller sammen
med rehabilitering, og der hersker en vis uklarhed vedrørende forholdet mellem disse
begreber. I forbindelse med definitionen af rehabilitering, er det derfor relevant at
markere afgrænsningen mellem rehabilitering og de mere snævre begreber
genoptræning og behandling. Genoptræning ses ofte brugt som synonym for
rehabilitering. Men genoptræning handler om at restituere kroppens funktioner eller
personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning. Behandling
bruges også tit sammen med rehabilitering. Behandling betyder at helbrede nogen
eller lindre deres smerter (Becker-Christensen 2000). At modtage genoptræning
eller behandling er ikke ensbetydende med en helhedsorienteret, koordineret og
sammenhængende proces, der som rehabilitering sigter imod, at borgeren kan
udføre sine personlige aktiviteter og deltage i samfundslivet, hvor fx borgerens
beslutninger og deltagelse er afgørende, og hvor samarbejdet er ligeværdigt mellem
borger og fagpersoner (se nedenstående og de følgende kapitler). Forskellige
behandlings- og genoptræningsformer kan indgå i en rehabiliteringsproces.
Forudsætninger for udarbejdelse af definitionen
Forud for udarbejdelsen af definitionen af rehabilitering er der identificeret og
diskuteret en række væsentlige elementer, som har betydning for rehabiliteringsbegrebet.
Disse præsenteres her for at synliggøre de præmisser, som definitionen er
udarbejdet på baggrund af:
• Målgruppen er borgere, der har eller er i risiko for at få betydelig fysisk,
psykisk eller socialt nedsat funktionsevne som følge af midlertidig eller varig
sygdom, skade efter ulykke eller medfødt handicap, og som har brug for
samfundsmæssige indsatser til at opretholde deres aktivitet og deltagelse
i samfundet
• En rehabiliteringsproces’ aktører er den aktuelle borger, vedkommendes
pårørende, når situationen taler for det samt fagfolk på de arenaer, hvor
indsatserne finder sted
• Rehabilitering finder sted i alle sektorer, hvor relevante indsatser kan foregå,
herunder social- og sundhedssektoren, den beskæftigelsesmæssige, pædagogiske
og uddannelsesmæssige sektor samt kultur-/fritidssektoren, og også i
det øvrige samfund, fx erhvervslivet, netværk og andet borgersamarbejde m.m.
• Formålet med rehabilitering er for den enkelte borger at kunne fungere som
individ og som samfundsborger at fremme sundhed og forebygge sygdom
og senfølger og at få personlig kontrol over sit hverdagsliv. Med andre ord
handler det om at opnå maksimal livskvalitet (selvtillid, selvbestemmelse,
deltagelse i samfundslivet) ud fra egne prioriteringer og beslutninger