[pdf] Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet - Kræftens Bekæmpelse

Kapitel 6
Rehabiliteringens kerne – rehabilitering som særligt kompetencefelt
Som det fremgår af definitionen af rehabilitering og af de tidligere kapitler, tilskrives
rehabilitering nogle vigtige og særlige kendetegn. Rehabilitering rummer en
forståelse, nogle principper og metodiske tilgange for, hvordan indsatsen for
borgere med funktionsnedsættelser bør foregå. Rehabilitering kan således siges at
udgøre et særligt kompetencefelt.
Dette kompetencefelt tager sit udspring i rehabiliteringsprocessen og de forskellige
forhold og problemstillinger, som er knyttet til denne. Dvs. den proces, hvor en
borger med en medfødt, erhvervet – eller med risiko for at få en – funktionsnedsættelse
indgår i en målrettet og koordineret og individuelt tilrettelagt støttende og
udviklende indsats, der styres og kontrolleres af borgeren selv med rådgivning og
bidrag fra fagfolk.
Som tidligere fremlagt skal i rehabiliteringsprocessen bl.a. følgende indhold og
metodiske tilgange indgå:
• Ønsker, behov og mål formuleres og fastsættes af borgeren (eller af
pårørende ud fra kendskab til borgeren) med støtte fra fagfolk. Herefter
udarbejdes en plan med delmål og tidsrammer sammen med borgeren.
Fagpersonernes rolle er at assistere og stille deres viden til rådighed for
borgeren og de pårørende i processen, skabe dialog og opnå indsigt i
borgerens og de pårørendes situationsforståelse og livsopfattelse
• Genstandsområdet for rehabilitering er borgerens aktiviteter i hverdagen
og deltagelse i samfundslivet, og der fokuseres i processen på
individorienterede helhedsløsninger, hvor borgerens og de pårørendes
ressourcer er afgørende elementer. Processen gennemføres koordineret
og sammenhængende set ud fra borgerens situation
• Processen har efter behov en mere eller mindre bred involvering af
fagspecialer og sektorer, og der skabes i fællesskab en mangfoldighed af
mulige aktiviteter og kombinationer af løsninger. Processen er fleksibel,
kreativ og nyskabende, og der fokuseres på en optimal proces ud fra
borgerens vurdering
• Fagfolkenes rehabiliterings- og specifikke faglige kompetence er høj,
og medarbejdere og ledelse besidder holdninger og viden, der er i
overensstemmelse med rehabiliteringsbegrebet
• Indsatserne handler både om at styrke, udvikle og tilpasse borgerens
ressourcer til hans eller hendes levede hverdagsliv og fremtidsperspektiver,
og om at ændre og tilpasse omgivelserne og påvirke både det faglige,
statslige og civilsamfundsmæssige niveau, så samfundets rummelighed
gøres større og mere accepterende for forskellighed.
45