[pdf] Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet - Kræftens Bekæmpelse

• Ofte tværfaglig og tværsektoriel indsats i teams, hvor borgeren og eventuelle
pårørende som centrum i teamfunktionen giver de grundlæggende vigtigste
bidrag
• Planlægning med fastlagte mål, tidsrammer og med aftalt koordinatorfunktion,
der sikrer sammenhæng og borgersamarbejde i rehabiliteringsprocessen
• Et dynamisk, fleksibelt og udviklingsorienteret forløb med kvalitetsstyring,
evaluering og justering
• Høj kvalitet og vidensbasering (fx videnskabeligt grundlag) af de anvendte indsatser
Denne overordnede definition og forståelse af rehabilitering medfører en række
udfordringer for rehabilitering i fremtiden. Det medfører bl.a., at rehabiliteringens
målgrupper, indsatser og metoder skal specificeres, konkretiseres og operationaliseres
inden for forskellige praksisområder. Det forudsætter desuden, at rehabilitering
fra politisk side tildeles større bevågenhed, og at rehabilitering i højere grad
anses som et fagligt speciale og felt.
Hvidbogen oplister til slut en række anbefalinger for at fremme udviklingen af
rehabilitering i Danmark, bl.a.:
Der bør udarbejdes nationale retningslinier for rehabilitering samt en national
forskningsplan, der inddrager rehabilitering.
Udvikling og forskning inden for rehabiliteringsområdet bør styrkes, herunder bl.a.
tiltag, der giver forskningsbaseret viden om rehabiliteringens effekt.
Der bør iværksættes informationsstrategier for udbredelse af viden om rehabiliteringsbegrebet
blandt politikere, administratorer, fagfolk og borgere, samt over for
erhvervslivet og andre civile institutioner. Den generelle holdning til sygdom,
behandling og mennesker med funktionsnedsættelse bør udformes i overensstemmelse
med rehabiliteringsbegrebets værdier og indhold. Formålet skal være at
optimere rehabiliteringsindsatserne og udvikle et samfund med stor rummelighed
for forskellighed. Herunder bør der fokuseres på en tilgængeliggørelse af
samfundet både fysisk og socialt.
Fagfolk bør få kendskab til rehabiliteringsbegrebets værdier og praksis
gennem deres grunduddannelse, videreuddannelse eller efteruddannelse.
Der skal sættes ind over for vanskelighederne med bl.a. at
gennemføre reelt borgersamarbejde, hvor borgernes viden,
sygdomsforståelse, livsperspektiv og netværk aktivt og ligeværdigt
indgår i rehabiliteringsprocessen.
Der skal fokuseres på at styrke organisering og koordinering af
rehabiliteringsindsatserne samlet.
5