[pdf] Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet - Kræftens Bekæmpelse

Kapitel 5
Helhedsorienteret tilgang
Rehabilitering tager udgangspunkt i borgerens hele livssituation. Denne helhedsorientering
betyder, at fagfolkene ikke kun skal bruge deres eget faglige speciale
som udgangspunkt. Mennesket er et fysisk, psykisk og socialt væsen med alle de
livsaspekter, det indebærer. Rehabilitering har derfor en fysisk, psykisk og social
dimension, hvor tiltagene udøves koordineret og i sammenhæng med den enkelte
borgers værdigrundlag, hverdagsliv og fremtidsperspektiver. Det vil sige, at
personens omgivelser (familiemæssige, sociale, arbejdsmæssige osv.) skal inddrages
ved analyse og vurdering af behov og målsætning.
Helhedsorientering handler også om, at borgeren skal opleve rehabiliteringsprocessen
og tiltagene som forståelige, meningsfulde, behovsdækkende og
sammenhængende – som en helhed, der er i overensstemmelse med hans eller
hendes personlighed, identitet og aktuelle situation fysisk, psykisk og socialt både
med hensyn til indhold og tidsforløb. Helhedsorientering er en holistisk tilgang, der
er vigtig for at undgå fragmentering i rehabiliteringens mål, i processen som helhed
og rehabiliteringens resultater.
Det sociale handicapbegreb (Barnes 1999), og den internationale klassifikation af
funktionsevne (ICF) (Dahl & Schiøler 2003) anviser nogle perspektiver på
helhedsorienterede tilgange. Desuden giver et subjektvidenskabeligt perspektiv en
helhedsorienteret tilgang, der fx tager udgangspunkt i borgerens hverdagsliv, hvilket
rækker ud over fagfolks og andres forståelsesrammer. Dette individorienterede
perspektiv ses inden for den kritiske psykologi, og det tager udgangspunkt i
borgerens og de pårørendes forståelse af deres hverdag, af den nedsatte
funktionsevne og af rehabiliteringen (Dreier 1996, Borg 2003).
For at sikre en helhedsorienteret indsats skal hver enkelt institution eller organisation
m.m., der deltager i rehabiliteringen, overveje, hvad der skal til for, at analysen
og indsatsen for borgeren bliver helhedsorienteret. Dette skal vurderes sammen med
borgeren og de pårørende i relation til vedkommendes hverdagsliv. Det
handler om at identificere, hvilke forhold der er relevante og af betydning
i borgerens hverdag, og om at klarlægge, hvilke aktører, sektorer og
typer af indsatser og metoder, som skal indgå i et helhedsorienteret
rehabiliteringsforløb. På baggrund heraf kan der udarbejdes tjeklister,
som sikrer, at fagpersonen og borgeren kommer igennem alle
relevante forhold, og at alle relevante aktører aktiveres og relevante
tiltag iværksættes osv. Tjeklisten kan fx sikre en helhedsorienteret
vurdering og beskrivelse af personens situation og en helhedsorienteret
plan og indsats. Funktionsevnemetoden indeholder et eksempel
på en sådan helhedsorienteret tjekliste (Socialministeriet 2002a og b).
33