[pdf] Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet - Kræftens Bekæmpelse

18
Kapitel 2
At der samarbejdes med fagfolk angiver også, at rehabilitering indeholder en
professionel indsats og udøvelse foretaget af en faguddannet person, der skal
overholde sit fags værdier, kvalitetskrav og etiske retningslinier, fx arbejde på
grundlag af nyeste og bedst dokumenterede viden og metoder samt respektere
borgerens integritet.
Risiko for at få: Fagfolk og borger vurderer, at borgeren i nær fremtid forventes at
få funktionsnedsættelser, der begrænser aktivitet og deltagelse i samfundslivet.
Her bør en tidlig indsats iværksættes for at forebygge tilbagefald, senfølger eller
yderligere reducering af funktionsevnen og for at fremme sundhed ved at udvikle og
styrke mestringsstrategier. (Fx borgere med fremadskridende sygdomme, der kan
blive begrænset i at udføre deres erhverv eller børn med varige handicap, der fx skal
i skole m.m.).
Betydelige: Med betydelig menes ”stort i omfang eller grad” (Becker-Christensen
2000). Hermed angives det, at borgere med små og/eller få funktionsnedsættelser,
der ved en fælles vurdering mellem borger og den relevante fagperson, skønnes at
kunne afhjælpes ved en lille og/eller enkeltstående indsats ikke skal indgå i en større
rehabiliteringsudredning, men blot modtage den relevante behandling/indsats.
”Betydelig” i denne sammenhæng angiver således en begrænsning af målgruppen
for rehabilitering. Målgruppen for rehabilitering er derfor borgere med nedsat
funktionsevne i stort omfang eller grad og/eller med risiko for at få det (herunder
også for at få yderligere skadevirkning af den aktuelle tilstand). En funktionsnedsættelse,
der fx kun kan rehabiliteres ved sammensatte, komplekse og/eller
længerevarende indsatser. Vurdering af ”betydeligt” er et skøn, men hvis borgeren
mener, at vedkommende har eller er i risiko for at få en for ham eller hende
betydelig funktionsnedsættelse, så bør der altid foretages en grundig udredning
med henblik på iværksættelse af en rehabiliteringsproces. Borgerens egen vurdering
af behov er altid afgørende og betydningsfuld, men det vil naturligvis afhænge af
de til enhver tid udstukne politiske rammer for rehabilitering, om behovene kan
imødekommes gennem de offentlige rehabiliteringsindsatser.
Begrænsninger betyder her, at borgeren på grund af funktionsnedsættelse
er forhindret i at udføre de personlige aktiviteter eller at deltage i de dele af samfundslivet,
vedkommende ønsker. Omfang og betydning af begrænsningerne
kan kun findes ved først at beskrive hvilke betydningsfulde aktiviteter og hvor
mange områder inden for deltagelse i samfundslivet, borgeren ikke kan eller
har svært ved at udføre. Jo flere aktiviteter og områder der kan udføres, som
borgeren plejer og ønsker det, jo færre begrænsninger er der. Hvilke
begrænsninger i dagligdagen, der skal formindskes, og i hvilket omfang de skal
reduceres, afgør borgeren ud fra hvilken personlig betydning, de forskellige
begrænsninger har.