[pdf] Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet - Kræftens Bekæmpelse
[pdf] Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet - Kræftens Bekæmpelse
[pdf] Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet - Kræftens Bekæmpelse
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Kapitel 5<br />
Det er fx vigtigt for et godt resultat ved behandling og kontakt til borgerne, at fagfolkene<br />
ikke kun føler ansvarlighed for deres egen indsats, men også<br />
ansvarlighed for institutionens indsats og det fælles mål s<strong>om</strong> helhed (Nyboe 2004).<br />
Med hensyn til den nødvendige sammenhæng og timing af rehabiliteringens<br />
delprocesser er der brug for et ”ejerskab” til koordineringsfunktionen, da den ellers<br />
ikke vil blive varetaget optimalt. Hidtil har det ofte været borgeren selv og de<br />
pårørende, der måtte varetage koordinationen, men mange har ikke – i en for dem<br />
i øvrigt psykisk belastende situation – ressourcer eller overblik til at k<strong>om</strong>munikere<br />
på den relevante måde (på ”systemets” præmisser), (Nyboe 2004) og herved skabe<br />
den nødvendige sammenhæng og koordinering. Nogle borgere, fx dem med enkle<br />
rehabiliteringsforløb, kan måske selv klare koordineringen, mens andre borgere har<br />
brug for, at en sammenhængende og velkoordineret proces sikres. Jo mere k<strong>om</strong>pleks<br />
rehabiliteringsprocessen er, jo mere er der behov for koordinering af det samlede<br />
forløb, så borgeren stadig oplever sammenhæng og ejerskab over processen, hvilket<br />
er garanten for et godt resultat (Arborelius 1995, Miller 1997). Nuværende praksis<br />
viser fx, at det specielt er nødvendigt med en ”overgangskoordinator”, når borgerne<br />
bevæger sig fra en sektor til en anden (fx fra børnehave til skole), når de bevæger sig<br />
fra en afdeling til en anden inden for samme institution (fx i et hospital eller i en<br />
socialforvaltning), eller når de udskrives fra sygehus og genoptræningsinstitution.<br />
En målfokuseret, koordineret og sammenhængende proces er således meget vigtig<br />
for rehabiliteringsforløbets resultat (Kjerholt 2000), og det er også et af de<br />
aspekter, borgerne oftest efterspørger (Hildebrandt- Eriksen 1997, Socialministeriet<br />
1998, SOU 1998, Bengtson 2000).<br />
Vedrørende koordination af rehabiliteringsprocessen skal det påpeges, at så længe<br />
rehabilitering ikke ses s<strong>om</strong> et fagligt felt og videns<strong>om</strong>råde, s<strong>om</strong> alle faggrupper og<br />
sektorer bør kende til, så kan det være vanskeligt at koordinere og organisere den<br />
samlede rehabiliteringsproces.<br />
Koordinatorfunktionen<br />
For at kunne udføre koordinatorfunktionen er der brug for k<strong>om</strong>petencer<br />
inden for k<strong>om</strong>munikation og samarbejde samt en bred viden <strong>om</strong><br />
rehabilitering, organisationsformer og arbejdsmetoder inden for de<br />
forskellige sektorer. Den ansvarlige for koordinationen skal tage<br />
udgangspunkt i det forhold, at forskellige dele af rehabiliteringsindsatsen<br />
gennemføres under forskellige lovgivninger og er<br />
organiseret i forskellige enheder, der kun har ejerskab og ansvar for<br />
egen afgrænsede delindsats. Dette er bl.a. en af årsagerne til, at der<br />
meget let opstår svigt i koordineringen af helheden indholdsmæssigt<br />
og tidsmæssigt, samt i målstyringen af rehabiliteringsindsatsen.<br />
37