[pdf] Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet - Kræftens Bekæmpelse

Kapitel 5
Det er fx vigtigt for et godt resultat ved behandling og kontakt til borgerne, at fagfolkene
ikke kun føler ansvarlighed for deres egen indsats, men også
ansvarlighed for institutionens indsats og det fælles mål som helhed (Nyboe 2004).
Med hensyn til den nødvendige sammenhæng og timing af rehabiliteringens
delprocesser er der brug for et ”ejerskab” til koordineringsfunktionen, da den ellers
ikke vil blive varetaget optimalt. Hidtil har det ofte været borgeren selv og de
pårørende, der måtte varetage koordinationen, men mange har ikke – i en for dem
i øvrigt psykisk belastende situation – ressourcer eller overblik til at kommunikere
på den relevante måde (på ”systemets” præmisser), (Nyboe 2004) og herved skabe
den nødvendige sammenhæng og koordinering. Nogle borgere, fx dem med enkle
rehabiliteringsforløb, kan måske selv klare koordineringen, mens andre borgere har
brug for, at en sammenhængende og velkoordineret proces sikres. Jo mere kompleks
rehabiliteringsprocessen er, jo mere er der behov for koordinering af det samlede
forløb, så borgeren stadig oplever sammenhæng og ejerskab over processen, hvilket
er garanten for et godt resultat (Arborelius 1995, Miller 1997). Nuværende praksis
viser fx, at det specielt er nødvendigt med en ”overgangskoordinator”, når borgerne
bevæger sig fra en sektor til en anden (fx fra børnehave til skole), når de bevæger sig
fra en afdeling til en anden inden for samme institution (fx i et hospital eller i en
socialforvaltning), eller når de udskrives fra sygehus og genoptræningsinstitution.
En målfokuseret, koordineret og sammenhængende proces er således meget vigtig
for rehabiliteringsforløbets resultat (Kjerholt 2000), og det er også et af de
aspekter, borgerne oftest efterspørger (Hildebrandt- Eriksen 1997, Socialministeriet
1998, SOU 1998, Bengtson 2000).
Vedrørende koordination af rehabiliteringsprocessen skal det påpeges, at så længe
rehabilitering ikke ses som et fagligt felt og vidensområde, som alle faggrupper og
sektorer bør kende til, så kan det være vanskeligt at koordinere og organisere den
samlede rehabiliteringsproces.
Koordinatorfunktionen
For at kunne udføre koordinatorfunktionen er der brug for kompetencer
inden for kommunikation og samarbejde samt en bred viden om
rehabilitering, organisationsformer og arbejdsmetoder inden for de
forskellige sektorer. Den ansvarlige for koordinationen skal tage
udgangspunkt i det forhold, at forskellige dele af rehabiliteringsindsatsen
gennemføres under forskellige lovgivninger og er
organiseret i forskellige enheder, der kun har ejerskab og ansvar for
egen afgrænsede delindsats. Dette er bl.a. en af årsagerne til, at der
meget let opstår svigt i koordineringen af helheden indholdsmæssigt
og tidsmæssigt, samt i målstyringen af rehabiliteringsindsatsen.
37