[pdf] Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet - Kræftens Bekæmpelse

38
Kapitel 5
For hver borger i et formelt rehabiliteringsforløb bør der af hensyn til koordinering
af processen udpeges en koordinator.
Koordinatoren skal i samarbejde og dialog med borgeren vejlede rehabiliteringens
aktører ud fra borgerens individuelle og familiemæssige hverdagssituation i den
aktuelle rehabiliteringsproces.
Koordinatoren skal desuden:
• Have ansvar for at rehabiliteringsplanen gennemføres som helhed og med
udgangspunkt i borgerens beslutninger, samt sikre fokus på det fælles mål
og sammenhæng i processen (indhold og timing)
• Hjælpe borgeren og de pårørende med at finde rundt i rehabiliteringsmulighederne,
samt informere og uddybe forslag til rehabiliteringsplaner
og -indsatser, så de er forståelige for borgeren og de pårørende i deres
nuværende hverdagsliv. Herunder løbende tage hensyn til borgeren og de
pårørendes kapacitet, evner, behov og fremme deres deltagelse i diskussioner
om planer, mål og behandling
• Deltage konsekvent i konferencer som angår borgeren, og videreføre
information til rette personer angående borgerens fremgang. Samt sørge
for, at borgeren deltager i beslutningerne om nødvendige forandringer,
og at disse dokumenteres
Koordinatoren skal desuden sørge for, at pårørende inddrages for at sikre, at
processen foregår på baggrund af borgernes behov og ønsker, så de professionelles
vurderinger og holdninger ikke dominerer i de tilfælde, rehabiliteringen angår
borgere, der er fysisk svækkede eller har kommunikations- og forståelsesproblemer.
Vidensbasering og kvalitetsorientering
Det er vigtigt at sikre så høj kvalitet i rehabiliteringen som muligt. De to centrale
dimensioner heraf er vidensbaseret eller evidensbaseret rehabiliteringspraksis samt
anvendelse af systematisk kvalitetssikring og –udvikling.
Hvis rehabiliteringen ikke vidensbaseres og kvalitetssikres og
-udvikles, er der større risiko for at anvende virkningsløse eller
direkte farlige rehabiliteringsindsatser, der forringer borgerens
situation og liv. Samtidigt vil det være en dårlig anvendelse af
ressourcer for den enkelte og for samfundet.
I det følgende omtales kort vidensbaseret eller evidensbaseret
praksis samt anvendelse af systematisk kvalitetssikring
og –udvikling.