[pdf] Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet - Kræftens Bekæmpelse

46
Kapitel 6
Kort sagt består rehabiliteringens faglige kerne eller rehabiliteringens særlige
kompetencefelt af viden og kunnen i helhedsorienteret analyse og vurdering af
rehabiliteringsbehov, af kompetence i samarbejde med borgeren og forskellige
fagfolk, samt af kompetence vedrørende målsætning, planlægning, koordinering,
evaluering og sikring af kvalitet og vidensbasering af en rehabiliteringsproces.
Denne faglige kerne skal bl.a. etableres ved at inddrage viden fra både det
sundhedsvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske område, som
udover det særlige faglige område, som den enkelte professionsfaglige person har
kompetence i, også indeholder:
• Viden om lærings-, mestrings- og empowermentprocesser
• Viden om kommunikation og samarbejde
• Viden om menneskers livsformer og livsvilkår samt viden om forskellige typer
af funktionsnedsættelser og deres konsekvenser og muligheder for den
enkelte borger i forhold til hverdagsliv og deltagelse i samfundslivet
• Viden og kunnen om metoder til gennemførelse af rehabiliteringsprocesser,
samt viden om evaluering, kvalitetssikring og udvikling. Desuden viden om
evidensbaseret dokumentation på området
• Kendskab til social- og sundhedspolitik, handicappolitik, relevant lovgivning
og støttemuligheder, samt til samfundets forskellige mere eller mindre
dominerende holdninger og værdier i forhold til fx handicap, sygdom, sundhed
• Viden om offentlige og private institutioner, patientorganisationer, faggrupper
og arbejdsmetoder inden for social- og sundhedsområdet, det pædagogiske
og erhvervsrettede område, uddannelsesområdet samt fritids- og
kulturområdet og civilsamfundet som helhed
Fagfolk inden for rehabiliteringsområdet skal altså være i stand til at analysere og
vurdere individuelle behov, give oplysning om indsatsmuligheder, informere om og
undervise i hvilke krav/mål, borgeren har mulighed for at forvente indfriet. Mulige
aktører, metoder og tidsrammer skal vurderes og samarbejdsmodeller beskrives for
rehabiliteringsforløbet. Rehabiliteringsarbejdere skal ligeledes vurdere og beskrive
rehabiliteringsbehov for mennesker (sammen med pårørende), der ikke har kendskab
til, har svært ved at formulere eller ikke forstår mulighederne for rehabilitering. Det
gælder fx for kommunikationshæmmede, mennesker med medfødt eller erhvervet
hjerneskade, mennesker med visse psykiske lidelser.
Mange fagfolk varetager funktioner i konkrete rehabiliteringsforløb, hvor
omfattende viden og grundig kunnen inden for rehabiliteringsmetoder og -indsatser
mv. er påkrævet. De forskellige faggrupper skal have mulighed for at uddanne sig
til specialister i rehabilitering som supplement til deres grunduddannelser.