[pdf] Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet - Kræftens Bekæmpelse

Kapitel 5
bliver mulighed for at sammenligne på tværs (benchmarking) og derved dele viden
og erfaringer for gode forløb hos hinanden. Angående kvalitetsstandarder er det
således vigtigt, at de ikke blot ses fx som overordnede institutionelle standarder for
fx ventetider, antal gennemførte interventioner mv., men at standarderne udformes
således, at de konkret medvirker til at sikre kvaliteten af rehabiliteringsforløbet for
den enkelte borger.
Systematisk kvalitetsudvikling
Standarder mv. er gode redskaber til at sikre kvaliteten på et bestemt niveau, men
bidrager ikke i sig selv til videre udvikling af kvaliteten. Det er derfor vigtigt, at
fagfolk og de institutioner, de er tilknyttet, løbende arbejder med forbedringer af
rehabiliteringsindsatsen, dvs. kvalitetsudvikling.
Kvalitetsudvikling kan bl.a. ske via udviklingsprojekter. Sådanne projekter kan
iværksættes, når der blandt borgere, fagfolk, administratorer eller politikere er
identificeret et behov for udvikling, eller der er fremkommet nye metoder, men de
kan også være aktualiseret fra evaluering af en given indsats. Evaluering er således
en vigtig del af arbejdet med kvalitet, og evalueringer kan gennemføres både i
forhold til den enkelte borgers rehabiliteringsforløb og i forhold til mere generelle
problemstillinger. Med hensyn til evaluering af rehabiliteringsindsatsens relevans,
betydning og effekt bør denne i sidste instans vurderes af borgeren (Dahler-Larsen
2003, Borg 2003).
Kvalitetsudvikling handler om at anlægge en refleksiv praksis, hvor både den enkelte
borger, fagperson og institution løbende vurderer og eventuelt justerer indsatsen.
Systematikken er enkel og består grundlæggende i, at man sætter mål for og
planlægger en given indsats, gennemfører den, analyserer og evaluerer de opnåede
resultater og eventuelt justerer i indsatsen og sætter nye mål. Denne kvalitetscirkel
kan anvendes både på individniveau og på organisationsniveau. På individniveau
handler det fx om, at den enkelte fagperson løbende reflekterer over egen praksis,
er opmærksom på mulige forbedringer mv.
På organisationsniveau kan en institution fx anvende et af de redskaber, der
efterhånden er velafprøvet for helhedsorienteret kvalitetsudvikling af private
virksomheder og offentlige institutioner. I Danmark udgør Kvalitetsprisen og
Kvalitetsprisen for den Offentlige Sektor de nationale spydspidser for
sådanne redskaber, og flere institutioner inden for sundheds-, social-,
uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet har anvendt disse med stort
udbytte. Fælles for disse redskaber er, at de anvender kvalitetscirklen på en
helhedsorienteret måde i forhold til en institution, dvs. både vedrørende
ledelse, strategi, medarbejdere, borgere, ressourcer, resultater og effekter.
41