[pdf] Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet - Kræftens Bekæmpelse

Kapitel 7
• Traditionelle behandlingsforståelser, hvor fx borgeren ses som en patient med
fejl eller mangler, der skal fjernes eller repareres, er stadig herskende i mange
hospitaler, institutioner og forvaltninger, og de har rødder langt ind i den
pædagogiske og beskæftigelsesmæssige sektor (fx diagnosefiksering)
• Forvaltningsprocedurer, hvor netop borgerens anderledes kropsfunktion eller
anatomi (fejlen = diagnosen) gøres til udgangspunkt for tildeling af
ressourcer og udvikling af indsatser i modsætning til at tage udgangspunkt
i hele borgerens situation. Dette gælder såvel social- og sundhedsvæsenet
som de pædagogiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige indsatser
• Den medicinske og naturvidenskabelige holdning, hvor fokus er på sygdom og
helbredelse, som ofte også ligger til grund for de referenceprogrammer og
standarder, der er udarbejdet til at styre rehabiliteringsarbejdet i de enkelte
afdelinger og sektorer
• Fagfolk som ud fra en specialistholdning har tendens til at springe fra
problem og direkte til en løsning på borgernes situation (Batson 1982).
Herved bliver analysen mangelfuld og kan ikke beskrives for borgeren, som
så heller ikke kan deltage i processen
• Inden for mange sektorer på rehabiliteringsområdet er der tradition for at
levere standardydelser (Krogstrup 1999). De har derfor vanskeligt ved at
iværksætte en individuel, fleksibel og helhedsorienteret indsats
Anbefaling vedrørende kultur i rehabiliteringssektorerne
Der bør arbejdes med ændring af behandlingskulturer og –holdninger både hos de
enkelte fagfolk og i organisationerne som helhed, samt i civilbefolkningen, så de
kommer i harmoni med rehabiliteringsbegrebets indhold.
Det drejer sig om at benytte fx ICFs begrebsrammer, samt lærings-, mestrings- og
empowermenttilgange som referenceramme for rehabiliteringsarbejdet, hvilket
indebærer, at der skal samarbejdes med borgeren ud fra en helhedsorientering, og
således at rehabiliteringsprocessen koordineres mellem sektorer og afdelinger og det
tværfaglige samarbejde styrkes. Borgerens, de pårørendes og fagfolkenes fokus
skal være at fremme borgerens råderum og kontrol over sit liv og fremme borgerens
deltagelse i samfundet samt borgerens personlige aktiviteter (ICF).
Indsatserne skal handle om at styrke den enkelte personligt såvel
som om at ændre omgivelserne, fx den fysiske tilgængelighed og det
sociale miljø. Der skal også iværksættes undervisning i rehabilitering
for alle faggrupper, både på grunduddannelserne og på efteruddannelser
og videreuddannelser.
53