[pdf] Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet - Kræftens Bekæmpelse

40
Kapitel 5
• Implementering af rehabiliteringsbegrebets centrale elementer i praksis (fx
metoder og strategier i institutioner og sektorer)
• Effekten af rehabilitering på systemniveau (fx optimering af organisering og
af omkostningseffektivitet)
• Viden om generelle samfundsmæssige indsatser, der skaber mulighed for lige
deltagelse i samfundet og accept af forskellighed i civilbefolkningen, samt
effekt af disse tiltag. Det drejer sig om fx tilgængeliggørelse af de fysiske
omgivelser og produkter, af de offentlige informationer, kommunikationsmidler
og transportmidler og ikke mindst påvirkning af den offentlige
holdning i forhold til handicappede personer, sygdom og sundhed m.m.
I praksis er det ofte således, at der mangler viden, endsige evidens, på mange
områder, hvor man ikke kan undlade at skulle handle. Det gælder specielt indenfor
det tværsektorielle rehabiliteringsarbejde. Derfor er det vigtigt at indlede de
nødvendige forskningsprojekter for at afklare, hvilken indsats der er bedst i den
givne situation. Ligeledes kan det være nødvendigt at basere indsatsen på viden om
den bedste praksis inden for et givent felt. I dagligdagen kan den bedste faglige
rehabiliteringspraksis anvendes som baggrund for retningslinier, processer og
beslutninger. Beskrivelsen af den bedste faglige praksis er i bedste fald baseret på
evidens, men beskrivelsen må ofte baseres på konsensus eller anden anerkendt
faglig standard, hvor evidensen indtil videre mangler.
Brug af evidens- og vidensbaserede indsatser og metoder giver endvidere borgeren
reel mulighed for at få indsigt i og vælge relevante indsatser, fordi rehabiliteringens
indhold og metoder herved foreligger beskrevet og dokumenteret.
Systematisk kvalitetssikring
Systematisk kvalitetssikring er kendetegnet ved, at rehabiliteringsprocessen og de
enkelte elementer heri gennemføres på grundlag af nedskrevne retningslinier,
referencerammer, standarder og indikatorer. Disse kan betragtes som et synligt
styreredskab for en given indsats, og de kan være med til at konkretisere, hvad de
forskellige indsatser indeholder, samt give mulighed for effektiv opfølgning af
indsatserne. Et centralt aspekt af kvalitetssikring er således at opfyldelsen
af standarder og indikatorer følges og dokumenteres. Herved kan
rehabiliteringen følges over tid, og man opnår overblik over, hvad der
lykkes godt, og hvor der skal sættes ind med en optimeret indsats.
Retningslinier og standarder fastlægges bl.a. ud fra evidensen på
området eller med baggrund i den bedste faglige praksis.
Ofte vil man kunne bruge de samme kvalitetsstandarder, indikatorer og
retningslinier i forskellige regioner, kommuner eller institutioner, så der