[pdf] Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet - Kræftens Bekæmpelse

Kapitel 5
Videns- og evidensbaseret praksis
Metoderne og indsatserne som indgår i et rehabiliteringsforløb skal være de bedst
mulige i forhold til den konkrete problemstilling og mål. Det gælder både for den
samlede proces og for de enkelte indsatser, der indgår heri. Det handler derfor om,
at processen og de enkelte indsatser tilrettelægges og gennemføres på grundlag af
viden om, hvilke metoder der har den største effekt i forhold til den eller de problemstilling(er),
som skal løses i relation til den enkelte borgers situation, behov og mål.
Evidensbaseret rehabilitering kan beskrives som systematisk og afvejet anvendelse
af den bedste foreliggende forskning. Systematisk anvendelse indebærer, at den
videnskabelige litteratur gennemgås for relevante undersøgelser, der evalueres
kritisk. Afvejet anvendelse indebærer, at forskningsresultaterne suppleres med
fagfolkenes erfaring og uddannelse sammen med borgerens individuelle
præferencer og samfundsøkonomiske overvejelser (Sackett 1996).
I forhold til fx det medicinske område, hvor der er en udbredt tradition for
evidensbaseret praksis, står man på rehabiliteringsområdet overfor nogle særlige
forhold. For det første er der tale om sammensatte, komplekse og tværfaglige
forløb, hvor mange virkemidler spiller sammen. For det andet er målene af fysisk,
psykologisk og social karakter, og realiseringen af målene kan være indbyrdes
afhængig. For det tredje dækker rehabiliteringsområdet over flere
videnskabsområder, fx sundhedsvidenskab og social-/samfundsvidenskab, med
forskelle i videnskabsideal og –paradigmer. Men borgeren bør ikke tilbydes dårligere
kvalitet eller stilles ringere, fordi vedkommende har behov for en
rehabiliteringsproces frem for en monofaglig intervention.
De effektmål, som evidensen inden for rehabiliteringsområdet skal vurderes i forhold
til, kan, jævnfør ICF, siges at vedrøre indsatser og resultater på krop, aktivitets- og
deltagelsesniveauerne, når det drejer sig om effektmål på individniveau. Herudover
er det relevant, at forskningen belyser effekterne på organisations- og
samfundsniveau, fx omkostningseffektivitet mv.
Selvom der er tiltagende forskning inden for rehabilitering, mangler der fx viden om:
• Borgeren som rehabiliteringen vedrører (fx funktionsnedsættelsens betydning,
livssituation og hverdagsliv, ønsker, mål)
• Bedste måder at udføre rehabilitering på (fx konkrete metoder og indsatser
samt samspil mellem disse)
• Optimal organisering af den samlede indsats (fx tværfaglige enheder,
specielle rehabiliteringsgrupper eller koordinatorer, der fungerer på tværs
af alle institutioner eller sektorer)
39