Fortællinger om børn med særlige forudsætninger. - Ballerup ...

arn(HBB). Specialist Ole Kyed er manden der gav os denne afklaring via en IQ test, og
sikken en lettelse både for os som forældre og ikke mindst DD.
Vejen frem til at få testet DD har været lang, utrolig følelsesladet og fyldt med usikkerhed.
Set i bakspejlet kan vi udmærket se, at DD siden hun var helt lille, har haft rigtig mange af
de kendetegn, som vi nu har lært, betegner et HBB. DD har altid været en pige der
krævede utrolig meget af os og sig selv, men da hun er vores første barn, har vi tænkt, at
sådan er det have at have børn. Vi kan takke børnehavelederen for at have opdaget, at DD
er et HBB.
DD havde altid været glad for at gå i børnehave. men vi havde i et stykke tid fornemmet, at
hun kedede sig og havde brug for noget mere, uden at vi rigtig kunne sætte fingeren på
hvad dette ”mere” skulle være.
Vi tyggede længe på det derhjemme og kom frem til, at løsningen kunne være at sende
hende i skole på trods af, at hun ved skolestart kun ville være 5 ½ år(hun havde længe
været meget interesseret i tal og bogstaver). Vi luftede tanken for børnehaven, der først var
afvisende, hvorfor vi indstillede os på, at hun måtte vente til hun er 6 ½.
Børnehaven foreslog imidlertid, at de ville sætte hende på et undervisningshold de havde
for de ”store” børn der skulle i skole til sommer(2008). Undervisningen blev udført af PPR
og en børnehavelære og i lektionerne lærte de alt fra finmotorik, skrive til at sidde stille –
kort sagt lektioner i alle de færdigheder et barn forventes at have ved skolestart (DD deltog
i ca. 4 ½ mdr.)
I vinterferien blev vi ringet op af børnehavelederen der nu klart anbefalede DD som
skoleklar. Vi blev naturligvis ret forvirrede, da første melding var negativ. Børnehavelederen
forklarede os, at de altid havde set DD som en dygtig pige, og at de efter vores spørgsmål
vedr. skolestart havde set på hende med andre øjne og havde stillet nogle helt andre krav
til hende i hverdagen. Krav som hun havde klaret rigtig godt, ydermere og vigtigst af alt
havde PPR via undervisningsforløbet anbefalet hende som værende skoleklar. Hverken
børnehave eller PPR var det mindste i tvivl om, at hun var klar rent fagligt, men socialt
kunne hun måske få det svært, da DD altid havde været meget egen og ikke havde et
behov for at være en del af en gruppe.
Beslutningen var svær for os at tage, men vi valgte naturligvis at støtte os til børnehaven
som vi havde fuld tillid til, og ikke mindst vores egen overbevisning om, at det ville være
den rigtige løsning for vores datter.
DD begyndte i en lokal skole i Skovlunde, og sikken en stolt pige vi havde med den første
dag. Ny fin skoletaske og om morgenen inden afgang sagde DD til os ”i skolen er der ikke
noget jeg ikke kan lære, jeg glæder mig bare sådan”. Skønt at sende et barn med hendes
indstilling af sted.
Efter 8. dages skolegang var det tid til omvendt skole-hjem samtale, et møde der ifølge
information fra skolen kun havde til formål at lade forældrene fortælle positive ting om
deres barn. Vi lagde glade ud med at fortælle om DD, men blev hurtigt stoppet af
klasselæreren, der allerede nu gerne ville fortælle, at de havde store problemer med DD.
Socialt fungerede hun godt, men fagligt kunne hun slet ikke følge med. Hun var fraværende
i timerne, havde mere travlt med at sidde og tegne, kiggede ud af vinduet og løste