Fortællinger om børn med særlige forudsætninger. - Ballerup ...

for – dengang vidste vi heller ikke, at høj begavelser tit er forbundet med dårlig motorik,
pga. den asynkrone udvikling.
Den yngste startede så i skole 2 år efter, det er to sommerbørn, så der var ikke noget
problem med hvornår de skulle starte. Han startede i samme spor som storebror, de kan
ikke undvære hinanden. Han kunne også læse og kunne 4. Klasses matematik i 1. Klasse.
Han havde fåret en lærer der var helt nyuddannet og hun så problemer alle vegne– ikke en
eneste ressource så hun i drengen og det er noget af det værste man kan gøre, at overse
alle resurserne, ja det giver kun flere problemer. At tage fat i problemerne, det er en skrue
uden ende.
Kort sagt: han var anderledes – og ikke mindst et stort problem! Selv om han kunne læse
og var god til matematik, ja det var jo det, så skulle han nok klare sig mente de, men
hvordan skulle han klare sig socialt, det var deres største bekymring.
I SFO´en måtte vores to drenge ikke lege sammen, de skulle finde andre kammerater, men
når det nu var to drenge der var ligesindede, så var det jo logisk de gerne ville lege
sammen. Pædagogerne mente ikke de var sociale, men det var de, de havde bare ikke
nogen at være sociale med, for der var ikke andre der tænkte som dem og er det klart man
finder selskab med dem man har det godt med. Tænkt hvis man selv fik at vide, at de
venner man havde, skulle man skifte ud med udviklingshæmmede, for det havde man godt
af, ja de skulle prøve det, de pædagoger, at være en hel dag sammen med
udviklingshæmmede og så gå ned i niveau og droppe alle de venner de havde det godt med
og få at vide, at de udviklingshæmmede venner, det var dem de skulle fungere sammen
med fremover, så tror jeg nok der ville blive protest.
Vi faldt helt tilfældigt over en artikel i et ugeblad om højt begavede børn og der kunne vi
genkende vores drenge. Jeg gik straks ind på Mensa hjemmeside, en side jeg havde lidt
hang til i forvejen og fandt nummeret til Netværket for forældre til børn med særlige
forudsætninger – det netværk der i dag er blevet lavet om til foreningen Gifted Children.
Jeg talte i 2 timer med formanden og hun kunnen faktisk beskrive vores børn uden, at jeg
fortalte meget – der faldt virkelig en tung sten fra mit hjerte, nu var der kommet et svar på
hvorfor vores drenge var som de var, vi var ikke de eneste der havde de problemer, det var
bare en lettelse at snakke med en, der kunne fortælle hvorfor vores børn var som de var.
Nu var der en naturlig forklaring på det hele. Vi skrev lidt om højt begavede børn og fortalt
læreren det. Vi forventede næsten at blive hørt, men ak.. hvad var det dog vi talte om?????
Ingen ville høre, ingen ville forstår, men heldig var vi selv mere rolige, nu havde vi et
netværk vi kunne holde os til, vi havde andre vi kunne dele vores oplevelser med og de
samme historier gik igen og igen hos mange af de andre familier.
Jeg arrangerede et møde med den ældstes lærer, da vi nu vidste, at alle de følelsesmæssig
ting drengen oplevede skyldes høj intelligens. Jeg kan dårlig huske mødet, men husker
tydeligt hun kikkede på mig, som om jeg måtte være skør, at bruge tid og kræfter på sådan
noget, for det kunne da ikke være det der var problemet.
Og så startede 4 års kamp med systemet, hvor den ældste mere eller mindre blev overset,
for det var ikke andet end tanker om hvad der skulle ske med ens lille dreng? – den ældste
skulle nok klare sig, for der havde jo ikke været noget særligt opråb fra skolens side, der
blev taget en kærlig hånd om hans nervøsitet. Nu skal vi først til at kæmpe for den store,