Fortællinger om børn med særlige forudsætninger. - Ballerup ...

måde, så var hun ikke intelligent. Vi stillede en masse spørgsmål til opklaring og forståelse
for DD situation, tænkte højt om hun kunne være et HBB, psykologtest, støttelære,
anderledes opgavebøger, men ingen af disse forslag gav anledning til en dybere dialog.
Klasselæreren ønskede ikke at give DD anderledes opgaver før hun havde vist hvad hun
duede til. Vi gik fra mødet dybt chokerede over manglen på samarbejdsvillighed.
På de 3 uger som DD gik på Skolen, forandrede hun sig fra at være en glad pige med et
højt selvværd, til at blive indelukket, ked af det og meget aggressiv. En dag brød hun
grædende sammen på køkkengulvet og sagde ”mor hvorfor kan jeg ingenting efter at jeg er
kommet i skole? jeg kunne det hele da jeg var lille”. Store ord fra en lille pige.
Vi var ikke det mindste i tvivl om at DD skulle væk fra den lærer, for hvis hun allerede på 3
uger havde formået at gøre hende så ked af det, hvad ville hun så ikke kunne gøre på 1 år?
Da vi på trods af både telefonisk og personlig henvendelse til inspektøren på Skolen ingen
respons fik, valgte vi at tage sagen i egen hånd.
Vi kontaktede en anden lokal skole, fremlagde DD´s historie og udtrykte vores store ønske
om at få overflyttet vores datter tilden skole, hvor alle hendes kammerater fra børnehaven
gik. Dagen efter vendte skolen tilbage med svar om, at DD kunne starte. Fantastisk
oplevelse, den skole har hele vejen igennem ageret dybt professionelt og ikke mindst valgt
at tage imod DD med åbne arme. Vi havde en rigtig god overleveringssamtale hvor
børnehavelederen også deltog.
Vi fortalte dernæst DD om vores beslutning vedr. skoleskift, og hun brød totalt sammen og
vi kunne næsten ikke nå ind til hende så meget græd hun. Langt om længe fik vi hende i
tale, og hun spurgte os hulkende om hun virkelig var så dum, at hun var nødt til at flytte
skole. Vi valgte at fortælle hende sandheden om skoleskiftet, og dagen efter havde vi den
kærligste pige tilbage, der bare kyssede og krammede i et væk.
Vi meddelte klasselæren på skolen om vores beslutning og fortalte i samme øjemed, at vi
ville komme med DD i skole den sidste dag. Vi følte det var vigtigt for hende at hun fik taget
en pæn afsked, hvorfor hun sammen med sin far delte pølsehorn ud og fik krammet alle
sine kammerater farvel. Den eneste der valgte ikke at være tilstede og dermed ikke sagde
farvel til DD var klasselæreren.
Vi synes det har været en hård skolestart for vores datter, men vi er i dag glade for, at vi
agerede så hurtigt som vi gjorde. Vi har kun rosende ord tilovers for børnehavelederen der
har bakket os op hele vejen igennem, og ikke mindst fik åbnet vores øjne for at vi har en
datter med et stort indlæringspotentiale/HHB. Den nye lokale skole i Skovlunde har også
kun overrasket i positiv retning, efter 1 uges skolegang, havde vi vores gode ”gamle” glade
DD tilbage. Skønt at være havnet på en rummelig skole, og ikke mindst hos en klasselære
der kan arbejde med og acceptere børns forskellighed.
Som afrunding kan vi kun sige, at vi er blevet utrolig skuffede over den første skole og
deres måde at håndtere sådan en sag på, eller skal vi sige mangel på håndtering. Da vi
som tidligere nævnt ikke har kunnet få skolen i tale, sendte vi dem i stedet et brev vedr.
vores oplevelse af DD forløb. Det brev fik vi svar på den 20. december - mere end 3
måneder efter vi havde valgt at tage DD ud af skolen. Et brev som ikke på nogen måde
giver anledning til en konstruktiv dialog om forløbet, men i stedet er ren og skær
mudderkastning mod børnehavelederen, os, og vores fremlægning af forløbet. Alt i alt en