Fortællinger om børn med særlige forudsætninger. - Ballerup ...

More documents

Recommendations

Info

Historien om KK fra Skovlunde – Et barn af forældregruppen KK er et eksempel på én pige, der tidligt (4½-årig) kommer i kontakt med skolepsykologen, men ikke bliver spottet hverken der eller senere. Med indgangen til puberten udvikler hun en række internaliserede selvdestruktive tendenser. Med en øget prioritet fokus på børn med specielle forudsætninger, er det meget sandsynligt at hun ville have været spottet hos skolepsykologen og anbefalet at hun skulle komme i skole ét år for tidligt, således at hun mentalt kunne stimuleres hensigtsmæssigt. Den faktiske anbefaling om at hun skulle blive endnu et år i børnehaven fordi ”hun udviste en klar utryghed ved opgaver som var sværere end hun umiddelbart kunne magte samt at hun skulle have tid til at forbedre sine sociale færdigheder”, var set i bakspejlet nok den dårligste anbefaling man overhovedet kunne give. I stedet skulle anbefalingen have været, at hun skulle starte i 0. Klasse et år for tidligt, således at ”hun kunne bearbejde sin begyndende perfektionisme ved daglig omgang med opgaver der matcher hendes mentale niveau, samt udvikle hendes sociale færdigheder i en gruppe af børn på matchende udviklingstrin”. En nu 10-årig pige kk, der i skoleåret 2006-2007 gik i 3. klasse, blev januar 2008 identificeret af Ole Kyed, som egnet til optagelse på Athene skolen for højt begavede børn (dvs. klart dokumenteret inden for 5% højest IK) KK bemærkede sig i vuggestue/børnehave ved at have det bedst med at lege selv, at tage kraftigt afstand fra deltagelse i fællesaktiviteter, at relatere bedst til voksne, at være god til at fordybe sig, at have en usædvanlig god visuel hukommelse, at tegne specielt heste og dyr med meget stor præcision, samt at stille meget meget store krav til hendes egne værker (og blive meget frustreret når tegningerne ikke levede op til hendes forventninger). Efter en session med skolepsykologen (som 4½-årig) blev det besluttet at hun ikke skulle starte før tiden i børnehaveklassen, fordi ”hun udviste en klar utryghed ved opgaver som var sværere end hun umiddelbart kunne magte, samt at hun skulle have tid til at forbedre sine sociale færdigheder”. I 0.- 1-, og 2- klasse klarer hun sig fagligt fint, hvor hun ligger i toppen i alle fagene dog uden at være den bedste i andet end tegning af heste/dyr. Dog er frikvartererne som regel et tilbagevendende mareridt, idet hun ikke spontant kan finde ind i de andres leg. Tit går hun derfor rundt alene i frikvartererne. Når hun leger, leger hun bedst med drengene og finder aldrig rigtigt en god ven eller veninde i klassen. I 3. Klasse, bliver hun og hendes klasse kammerater mere selvbevidste. De bemærker verbalt at hun er ”mærkelig” og ”anderledes”. Hun føler det selv og bliver meget usikker. Hun har svært ved at håndtere de ting, der tit bliver gjort og sagt i en skolegård (af alle til alle) og græder tit bag skuret i frikvartererne. Gennem 2. og 3. klasse udvikler hun samtidigt flere negative og selvdestruktive træk som: spiller politi-rollen når der bliver leget, reagerer meget kraftigt (oftest med internaliseret vrede) når hun opfatter at de andre børn er uretfærdige/tarvelige, udvikler en overdreven perfektionisme, udvikler en frygt for at billedet af hende som perfekt falder sammen, udvikler en frygt for låste døre (WC) og elevatorer, afviser faglig hjælp og vejledning fra lærere fordi det i givet fald ville betyde at hun ikke er perfekt, samt går uden om opgaver, der kan vise sig at være svære. Disse er
alle træk, der passer med en velkendt selvdestruktiv adfærd blandt børn med særlige forudsætninger. I november i 3. klasse står alvoren endeligt klart for forældrene, som via fjernsynsudsendelser er blevet opmærksom på problematikken omkring fagligt velfungerende børn, der fungerer dårligt socialt. I januar bekræfter en 2-timers session hos Ole Kyed at KK er underydende barn med særlige forudsætninger og mange selvdestruktive tendenser. Det er Ole Kyeds opfattelse, at der kan løses op for KKs problemer ved at træne hende i at ”miste kontrol”, at bearbejde hendes perfektionisme, at få hende til at fokusere på processer frem for resultater, samt at stille hende opgaver, der modsvarer hendes fremskredne mentale udvikling. Med psykologudtalelsen i hånd diskuterer forældrene med klasselærerne, som i første omgang er overraskede over det for ” KK er jo ikke én af de bedste i klassen” Lærerne og forældrene aftaler, at de vil arbejde på de foreslåede områder og så se om foråret bringer forandring. Det bemærkes at PPR ikke bringes på banen, ej heller AKT-lærerne. I maj 2008 konstaterer lærere og forældre at selvom hun er blevet bedre til at ”miste kontrollen”- hvilket forældrene har trænet meget med hende- er mange af de andre tendenser ikke forbedret mærkbart. Endvidere konstaterer lærerne selv, at de har været ude af stand til at formulere specialopgaver som kunne bearbejde KKs selvdestruktive tendenser, idet de ikke havde reelle forudsætninger herfor og redskaber hertil. Således konstaterer de at forberedelse af disse opgaver hurtigt viste sig at stjæle for meget tid fra de andre elever. Forældrene beslutter, at det er formålsløst at lade KK fortsætte i klassen, og lærerne og skoleledelsen indvilger i at KK rykker en klasse op. Samtidig får KK tilbud om at starte på Athene-skolen, men forældrene vælger at KK skal fortsætte skolegangen i det lokale. Indtil videre lader det til at den nye klasse og i særdeleshed lærerne har den rette tilgang med en for KK meget sund blanding af: stærk klasse sammenhold, klassens uforbeholdne accept af mærkelige indfald og fejl, og lærernes arbejde med meget åbne opgaver. I ”færdighedsfagene” klarer hun sig allerede fra første dag på linie med den bedste fjerdedel af klassen, men samtidig er hendes perfektionisme under afvikling, da det jo er oplagt at hun ikke skal kunne det hele. I løbet af efteråret lader også det sociale til at have forbedret sig markant og hun hiver tit skolekammerater med hjem. Dog leder alle stadigvæk efter at hun udvikler en lyst til at angribe de sværere opgaver, som hun kun laver når hun bliver bedt om det. Både hendes nye lærere og forældre er spændte på om den positive udvikling fortsætter, eller om hun får et perfektionistisk tilbagefald efterhånden som hun mestrer det faglige og dermed igen kan begynde at oparbejde sit perfektionistisk selvdestruktive egen-billede.
Page 1 and 2: Fortællinger om børn med særlige
Page 3 and 4: Historien om AA fra Ballerup AA sta
Page 5 and 6: Historien om BB fra Skovlunde - en
Page 7 and 8: Til den sidste skolehjemsamtale vil
Page 9 and 10: I dansk gør læreren meget ud af,
Page 11 and 12: opgaverne på sin egen måde kunne
Page 13 and 14: trist oplevelse med en skole der so
Page 15 and 16: eskrev vi tydeligt, at FF var et ba
Page 17 and 18: Historien om GG fra Skovlunde (FF´
Page 19 and 20: Historien om HH og II fra Skovlunde
Page 21 and 22: HH har en fantastisk klasselærer s
Page 23: Historien om JJ fra Skovlunde - Et
Page 27 and 28: -Vi som forældre var forvirrede og
Page 29 and 30: Håber at I kan bruge vores histori
Page 31 and 32: Historien om SS fra Aabenrå - En r
Page 33 and 34: Han har mistet troen på skolen. Ha
Page 35 and 36: lik, som man havde følelsen af sag
Page 37 and 38: som er gået i baglås, ikke kun pg
Page 39: egavede børn glade og frie, hvis b

Fortællinger om børn med særlige forudsætninger. - Ballerup ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?