Fortællinger om børn med særlige forudsætninger. - Ballerup ...

det rigtige for ham, men jeg havde fortalt dem hvordan de fik ham mere social, nemlig ved
at give ham flere udfordringer så han blev mættet intellektuel, ikke før ville der være
overskud til andre og andet. Når højt begavede børn går alene rundt er det for at finde føde
til hjerne og også fordi de ikke er på samme niveau som andre børn, de tænker ikke ens og
så er det altså svært at blande sig med andre, samtidig med at hjernen skriger på føde.
Igen viser det, hvor vigtigt det er, at lærerne og psykologerne lytter til forældrene.
Vi skulle jo tænke på drengens fremtid og skolen fik det til at lyde, som om at det var noget
godt, det de havde bestemt. Han skulle ha nogle timer sammen med klasselæreren hvor
han skulle ha det rigtig sjovt – troede jeg, sådan forstod jeg det og man ville da ikke gør
ham ondt og de havde jo sagt, at det kunne ødelægge ham som voksen, hvis han ikke fik
den rigtige hjælp. Det viste sig, at de timer gik ud på, at drengen sammen med læreren sad
i et lille lokale og så fortalte hun ham om, hvordan man er social og det var vigtigt at være
social og deltage i de andres lege, hun ville kun tro på hvad skolepsykologen sagde, mine
ord vægtede ingen. Jeg var dybt chokeret, vi var blevet lovet noget, men de havde taget en
anden handling. I et par år havde vi siddet og fortalt hvad der var godt for ham og de synes
at være forstående, men jeg følte de var fuldstændig ligeglad med hvad vi sagde, det var
åbenbart kun skolepsykologens ord der gjaldt – der blev ikke handlet – der blev
mishandlet!!
Det var en meget trist dreng der kom hjem fra skole de dage han havde været til møde,
han græd og græd, lukkede sig inde i sig selv og heldigvis nåede han kun at være til 3-4
møder, før jeg måtte møde op på skolen og fortælle, at hun var ved at ødelægge vores
dreng, men jeg måtte da forstå, hvor vigtigt det var, når skolepsykologen havde sagt det,
så måtte det være det rigtige for drengen. I flere år følte jeg bare, at vi snakkede for døve
ører, hvad skulle vi gøre? Hvad var sidste udvej.? Vi besluttede os at få testet børnene hos
Ole kyed, en specialist i højt begavede børn, han er skolepsykolog i Lyngby-Tårnbæk
kommune og har beskæftigede sig en del år med højt begavede børn, så nu så vi lyset
forude. Vi underrettede skolen om, at vi ville få testet børnene hos Ole Kyed og det synes
de var en rigtig, rigtig god idé. Resultatet hos Ole Kyed var jo et dejligt bevis på, at vi
havde to højt begavede børn. Han havde været nævnt på nogen af møderne vi havde haft
med skolen, da nogen af de artikler jeg havde givet også var skrevet af ham. Da vi så kom
på skolen og fortalte, at Ole Kyed havde testet vores barn til at være højt begavet, så gik
alt i baglås for dem, det kunne ikke være rigtigt!! De nægtede at ringe til Ole Kyed, endnu
mere nægtede de et samarbejde med os, for det kunne jo ikke passe, når skolepsykologen
havde brugt så lang tid på, at finde ud af, at den yngste var asperger, så kunne Ole Kyed da
ikke kun bruge et par timer på at finde ud af, at han var højt begavet. Det måtte da være
den der havde brugt mest tid på barnet, der havde det rigtige resultat… nej, nej nej, hvor er
vi henne nu, hvad er det for en tankegang, tænker jeg bare!!!!???
Skolepsykolog der havde været med til møderne gennem de 4 år, vidste ikke noget om, at
han skulle undervises som asperger, da hun ikke var med til at tage den beslutning. Hun
ringede til Ole Kyed, da skolen nægtede at gøre det og nu hun var ikke i tvivl om, at han
var et højt begavet barn. Hun har fået stor forståelse omkring højt begavede børn og det er
hende der i dag er skyld i, at vores søn i dag har fået mere udfordrende matematikopgaver
og vi i dag har en søn der er mere glad og åben end før, fordi hun lyttede til os, hun lyttede
til Ole Kyed, hun lyttede bare!! Drengen har fået et selvværd der bare vokser – der er en
stor forskel at mærke og det er så utroligt så lidt der egentlig skal til for at gøre højt