Fortællinger om børn med særlige forudsætninger. - Ballerup ...

Historien om drengene fra Ringsted – Asperger? ADHD?, nej specialt begavet
Når man får to dejlige børn, som er sunde og raske, så regner man ikke med at der bliver
problemer med børnehave, skole, venner, humøret, følelserne og slet ikke når det er to
kvikke børn. Men hvorfor skal det være et problem at være kvik i øverste etage? Desværre
er der alt for lidt viden omkring emnet højt begavede børn og derfor vil jeg gerne være med
til at formidle emnet, så det forhåbentlig kan komme til gavn for flere og flere børn, der
føler sig misforstået i det danske skolesystem.
Vi har to dejlige drenge, der i dag er 13 og 11 år. De første problemer vi stødte på var
dårlige ører, og det er der så mange der har prøvet, derfor kunne vi også tale med om,
hvad det ville sige at være til ørelæge og skulle gå på taleinstitut, det var noget andre
forstod og noget andre kunne sætte sig ind i, noget alle talte åbent om, for man møder jo
snart ikke en forælder i dag, der ikke har haft et ”øre-barn, men efterhånden kom der så
mange andre ting, som andre ikke kunne tale med om, som andre ikke forstod, som var
tabu, som ikke engang psykologer, pædagoger eller lærere vidste noget om og det har
været en meget frustrerende proces og den er ikke slut endnu, men forståelsen er helt
sikkert vokset, men der er lang vej endnu og her taler jeg selvfølgelig om: højt begavede
børn.
I børnehaven startede problemerne, for det var åbenbart nogle problembørn vi havde, de
opførte sig jo ikke som de andre børn; de var ikke sociale, de havde dårlig motorik, dårlig
finmotorik, ville hellere lege med bogstaver end med biler, ville hellere lege alene end med
de andre. På det tidspunkt børnene gik i børnehave kendte vi ikke noget til højt begavede
børn og det var et meget ubehagelig periode, for hvorfor var pædagogerne sådan efter
vores børn hele tiden? Tit når jeg kom og hentede børnene fik vi alle de negative ting at
vide og mere og mere følte man sig som en dårlig mor og til sidste var det et helvede at
skulle hente sine børn, for hvad skulle børnene eller man selv beskyldes for næste gang? Vi
kunne ikke se der var noget galt med dem, de var allerede begyndt at læse, de havde en
fantastisk hukommelse, de havde et stort ordforråd, var det ikke tilladt at ha det? næ,
åbenbart ikke, for i det danske skolesystem er der ikke meget plads at give af, når det
gælder højt begavede børn og de fleste pædagoger kender slet ikke til begrebet højt
begavede børn. Havde pædagogerne vidst noget om den gruppe børn, så ville alting ha
været meget lettere for os og pædagogerne og ikke mindst børnene, de ville kunne udfolde
sig, som de børn de var og ikke flygte ind i sig selv med et lavt selvværd, der blev lavere og
lavere pga. den manglede forståelse fra pædagogerne side. Det betyder så meget for et
højt begavet barn, at få lov til at udfolde sig som den man er. Det er næsten
frihedsberøvelse når man ikke giver barnet lov til det.
Der var dog én positiv ting omkring den ældste og det var, at på hans stue synes de det
var så fantastisk, at han kunne alfabetet og læse små ord, det havde de aldrig oplevet før,
derfor fik han lov til at sidde med bogstavspil for sig selv, for pædagogen på stuen kunne se
han havde det godt med det, det betød også vi fik en mere glad og åben dreng der blev
mere social i modsætning til sin lillebror, som mistrivedes mere og mere, fordi han måtte
ikke lave noget af det han var god til. Vi fik at vide, at det kunne godt være han kunne
bogstaverne, men han kunne ikke alle ordlydene og vi skulle vente til han kom i skole, det
var vigtigere han legede med perler, for det var jo det han var dårligst til og man fik nogle