Fortællinger om børn med særlige forudsætninger. - Ballerup ...

Historien om PP fra Sønderborg
Vi fandt ud af, allerede da PP var knap 1½ år, at hun var anderledes end andre
børn - men vidste ikke hvorfor. Og ved et rent tilfælde læste vi om HBB på
sommerlejr, og i en lille sort boks stod de kendetegn der skulle gøre en verden til
forskel for os. Senere fandt vi så ud af, at jeg (hendes mor) hørte til blandt de
øverste og er i dag medlem af Mensa.
I vuggestuen var det ikke lige den store succes, for PP gjorde sig dum, og når vi
fortalte om at hun lagde puslespil med bagsiden opad, så troede de ikke på os. Det
fortsatte op i børnehaven, hvor der hver dag kom flere og flere konflikter til. PP
meldte sig ud af fællesskabet, tissede konstant i bukserne, havde kun en god
veninde (og hvis den veninde ikke var der, så gik hun rundt selv), pædagogerne
anså hende for at være et problembarn bl.a. fordi hun insisterede på at få skiftet
tøj bare det blev det mindste beskidt - og selvom vi gav dem både
Margrethemappen, fortalte om min barndom, fortalte om hvordan PP var hjemme,
så hjalp det bare ikke! Og PP blev mere og mere ked af at gå i børnehave, og det
hele kulminerede en dag, hvor de skulle have OL, og PP meldte sig igen ud af
fællesskabet. Pædagogerne forsøgte at true hende, og sagde at hvis hun ikke
deltog, så fik hun heller ingen guldmedalje. Problemet var bare at PP ikke vidste
hvad OL var, og derfor ikke vidste om hun kunne klare det. Men da jeg fortalte at
det bl.a. var balancegang (som hun er rigtig god til), så ville hun godt deltage.
Men den dag blev prikket over i´et på 1½ års kamp for at få dem til at indse
hvorfor hun er anderledes end andre.
Vi blev tilbudt en plads i en skovbørnehave, og allerede ved infomødet trak jeg en
af pædagogerne på PP kommende stue til side, og spurgte om de havde erfaring
med højt begavede børn. Her var svaret "Ikke specielt - desværre. Hvorfor spørger
du?" Og her fortalte jeg så om PP problemer, hvad hun kan - og lige så vigtigt
hvad hun IKKE kan. De mødte os med åbne øjne, og spurgte ind til hvad de kunne
gøre for at hjælpe hende, og her lovede jeg at give dem Margrethemappen, skrive
om vores oplevelser med PP, og hendes gode/dårlige sider. Samt at vi desværre
ikke havde fundet alle de vise sten endnu.
Alt blev taget imod med åbne arme, og i august sidste år, tog jeg og en anden mor
(der også har et barn i GC) til møde med borgmesteren samt formanden for børn
og unge udvalget i Sønderborg. Det betyder nu, at Ole Kyed kommer til
Sønderborg d. 22. januar, og både lærere, ledere, pædagoger OG forældre er
inviteret. Om formiddagen er det, det pædagogiske og om aftenen er der afsat 2½
time til forældrene.
For vores vedkommende var et børnehaveskift og pædagoger med åbne øjne - det
der skulle til for at PP kunne trives. Og i dag har hun 6 veninder at lege med,
samtidig med at pædagogerne er glade for hende, og mest af alt, så er hun glad
for at gå i børnehave.