og Dødstabeller for Det Norske Folk efter erfaringer fra Tiaaret ... - SSB
og Dødstabeller for Det Norske Folk efter erfaringer fra Tiaaret ... - SSB
og Dødstabeller for Det Norske Folk efter erfaringer fra Tiaaret ... - SSB
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Mandkjøn:<br />
1801-1805<br />
1871-1881<br />
Kvindekjon:<br />
1801-1805<br />
1871-1881<br />
LXXVII<br />
at dette <strong>for</strong>nemmelig har været Tilfældet i den <strong>for</strong>ste Halvdel af det heromhandlede<br />
sextiaarige Tidsrum, maa herved bemærkes, at det i de senere Aar<br />
mere <strong>og</strong> mere er bleven paaseet, at alle Born fødte med Liv ere blevne medregnede<br />
blandt de Levendefødte <strong>og</strong> blandt de Døde, medens de tidligere <strong>for</strong> en<br />
ikke ringe Del regnedes som dødfødte, <strong>for</strong>saavidt deres Liv udslukkedes i det<br />
<strong>for</strong>ste Døgn.<br />
En lignende Formindskelse af Dødeligheden er <strong>og</strong>saa indtraadt <strong>for</strong> de to<br />
folgende Aarsklassers Vedkommende.<br />
<strong>Det</strong>te synes derimod ikke at være Tilfældet med de derpaa følgende Aldersklasser<br />
<strong>fra</strong> 3 til 10 Aar, idet de <strong>for</strong>eliggende Opgaver <strong>for</strong> Aarene 1841-1880<br />
snarere tyde hen paa, at Dødeligheden i n<strong>og</strong>en Grad er tiltaget. Der er her en<br />
Faktor, som i de senere Aar har udøvet en sørgelig Indflydelse <strong>og</strong> derved<br />
opveiet de Fremskridt, som ellers rimeligvis vilde have vist sig, nemlig de navnlig<br />
siden 1859 optrædende Difteriepidemier 1),<br />
Ikke destomindre vise Aldersklasserne 0-10 Aar, tagne underet, en i en<br />
ikke ubetydelig Grad <strong>for</strong>mindsket Dødelighed.<br />
I de to folgende tiaarige Aldersklasser, altsaa <strong>fra</strong> det 10de til det 30te<br />
Aar, fremtræder derimod saavel <strong>for</strong> Mandkion som <strong>for</strong> Kvindekjon en mærkbar<br />
Stigen i Dødeligheden. Som det vil erindres, er det netop de samme Aldersaar,<br />
i hvilke Dødeligheds<strong>for</strong>holdene i Norge stille sig mindre heldig i Sammenligning<br />
med Udlandet. Ogsaa i Henseende til Stigningen fremtræder det uheldige Forhold<br />
i mindre Grad <strong>for</strong> Kvindekjønnets end <strong>for</strong> Mandkjønnets Vedkommende.<br />
Fra det 30te Aar viser der sig <strong>for</strong> alle Aldersklassser (med Undtagelse af<br />
IVIandkjønnets allerældste, <strong>for</strong> hvilke Opgaverne neppe kunne ansees som paalidelige)<br />
en paatagelig Formindskelse af Dødeligheden saavel <strong>for</strong> Mænd som <strong>for</strong> Kvinder.<br />
Ved Hjælp af de i «Tabeller vedkommende <strong>Folk</strong>emængdens Bevægelse i<br />
Aarene 1856-1865» meddelte Opgaver <strong>for</strong> Aarene 1801-1805 kan følgende<br />
Sammenligning anstilles mellem Dødeligheds<strong>for</strong>holdene ved B egy n delsen af<br />
det te Aar hundr e de <strong>og</strong> i de senere Aar.<br />
Antal Døde pr. 100 i ne denstaaende Aldersklasser levende Personer:<br />
0-10 10-20 20-30 30-40 40-50 50-60 60-80 80-100<br />
2 3 4 5 6 7 8I 9<br />
4.01 0.70 1.17 1.31 1.79 3.09 7.36 26.87<br />
2.55 0.51 0.92 0.86 1.08 1.69 4.89 17.57<br />
3.54 0.61 0.82 1.15 1.43 2.33 5.96 23.46<br />
2.29 0 47 0.67 0.85 0.98 1.42 4.39 16.46<br />
Her viser sig betydelig Fremgang paa alle Punkter.<br />
1) Se herom nærmere A. Johannessen: Difteriens Forekomst i Norge, Kr.a 1888.