konfliktkræfternes kreativitet og alvor i folkekirken - fire-sogne

indebærer lidelse og død, og deres svar er ja. Spørgsmålet stiller han de to disciple for at gøde
jorden for alle sine disciple, åbne dem for det, han nu vil lære dem i forhold til den verdslige
prestige, der er ved de fornemste pladser, ved at stræbe efter den status, de giver . Som
læremester for sine disciple vil Jesus lære dem, at det, det gælder om for at få en bedre
verden, ikke er at rage til sig, at konkurrere om, at gå i konflikt på grund af stræben efter
status og hæder, men at tjene andre, som han har gjort. Han er lærer og mester og rollemodel
for dem. Han ved bedre end de. I det her tilfælde ved han som ekspert, hvad der skal til, for at
samlivet mennesker imellem skal blive til gensidig glæde. Det lærer Jesus dem glad og gerne,
for det er jo derfor, han har samlet dem om sig. De skal lære af ham og give det videre. Fra
Apostlenes gerninger ved vi, at disciplene tog denne lærdom til sig og praktiserede den,
hvilket ikke alle konfliktparter gør, når de modtager råd og vejledning.
Som det fremgår af ovenstående beretning kan en evaluerende konfliktløsning være helt på
sin plads: de involverede bliver klogere og styrket af 3.persons gode råd og lærdom.
Disciplene kom i konflikt på grund af, at de alle ønskede de fornemste pladser ved Jesu side,
og de ti blev jaloux på de to, fordi de ikke selv først havde spurgt, de var bange for, at de ville
blive forbigået. I den konfliktsituation er det, at Jesus løser konflikten ved at tale dem til rette,
lære dem, at de alle er lige, idet de alle skal tjene andre og hinanden, som Jesus selv gjorde.
Som det fremgår af beretningen, sådan tror jeg også, at det er i livet. Lige som disciplene kan
vi heller ikke undvære en evaluerende konfliktløsningsmetode, for nogle gange er det den
metode, der er den mest givtige. En af de interviewede konfliktløsere fortæller således om
løsningen af en konflikt:
Jeg greb ind og sagde ”nu gør vi sådan og sådan”. (…) Og så var jeg i kirke det
pågældende sted og så kommer [en af de involverede] og siger til mig: ”Den
løsningsmodel som du kom med, den (…) har virket så godt, og vi har fået arbejdsglæden
og humøret tilbage uden at vi har afskediget nogen”.
Her var det altså en evaluerende ageren fra 3.-persons side, der gav en optimal løsning på
konflikten.
17