konfliktkræfternes kreativitet og alvor i folkekirken - fire-sogne

Den narrative model udvikles af John Winslade og Gerald Monk i bogen Narrative
Mediation, A New Approach to Conflict Resolution, 2001. De mener at det at se på de
konfliktende parters interesser og behov leder væk fra det egentlige i konflikten, idet disse
interesser og behov er konstrueret af parterne med udgangspunkt i deres egen historiske
fortælling præget af opvækst og kultur. Derfor er mæglers hovedformål at dekonstruere den
historie parterne hver især kommer med, så de sammen kan konstruere en ny, alternativ
historie. Den narrative model eksternalisere problemet, fx at gøre et problem mellem et
ægtepar til et spørgsmål om kønsroller.
Vindeløv kommer ganske kort ind på, at nogle konfliktsituationer ikke er egnet til
faciliterende mægling, fx hvis det, parterne har brug for, er en afgørelse af et principielt
spørgsmål, men det kan også skyldes, at parterne ikke evner at tage vare på sig selv og sit eget
bedste, fx pga. en sindslidelse. 27
4.2 Faciliterende mægling belyst ved kvinden grebet i ægteskabsbrud
Barmhjertighed triumferer over dom. 28
Den fortælling fra Biblen, som jeg har valgt at belyse faciliterende konfliktmægling med, er
hentet fra Johannesevangeliet og omhandler kvinden, der er blevet grebet i ægteskabsbrud.
Situationen er afbilledet på specialets forside, hvis billede er tegnet af Peter Madsen.
Og de gik hver til sit hjem, men Jesus gik ud til Oliebjerget. Og tidligt om morgen vendte
han tilbage til helligdommen, og alt folket kom til ham, og han satte sig og lærte dem. Og
de skriftkloge og farisæerne kom med en kvinde, som var grebet i hor, og stillede hende
frem i midten. De siger til ham: ”Mester, denne kvinde er grebet på fersk gerning i hor. I
loven har Moses befalet os at stene den slags kvinder. Hvad siger du?” (…) Men Jesus
bøjede sig ned og skrev på jorden med sin finger. Da de nu blev ved at spørge ham,
rettede han sig op og sagde til dem: ”Den af jer, der er syndfri, lad ham være den første,
der skal kaste sten på hende!” Så bøjede han sig igen ned og skrev på jorden. Men da de
hørte det, gik de bort, den ene efter den anden, de ældste først; og han blev alene tilbage
med kvinden, som stod der i midten. Da rettede Jesus sig op og sagde til hende: ”Kvinde!
hvor er de andre? Var der ingen, som fordømte dig?” Hun svarede: ”Nej, Herre! ingen!”
Da sagde Jesus: ”Jeg fordømmer dig heller ikke, gå bort, synd fra nu af ikke mere!” 29
Det der sker her, er at de skriftkloge og farisæerne, dem der kan Moseloven ned til mindste
detalje, kommer til Jesus med en god sag. Kvinden, den anden part i konflikten, er grebet på
fersk gerning. Hun har forbrudt sig mod loven. Hun skal dømmes til døden ved stening.
Jesus ved, at ifølge Moseloven har de skriftkloge og farisæerne retten på deres side. Ja, ifølge
loven skal hun stenes og udslettes af samfundet. Jesus stiller ikke spørgsmålstegn ved deres
opfattelse af situationen. Han følger dem i deres tankegang. Han følger dem i, at loven er
altafgørende, og han siger: ”Den af jer, der er syndfri, lad ham være den første, der skal kaste
sten på hende!” Jesus går ned i deres interesser, behov og følelser. Og det, de skriftkloge og
farisæerne frem for alt ønsker, er, at loven skal holdes, og at retfærdigheden skal ske fyldest.
Loven gælder for alle, også dem selv, derfor er det, at Jesus med sit svar får dem til at lægge
27
Vibeke Vindeløv: Konfliktmægling, 1. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Gylling 2004, s. 103.
28
”Jakobs Brevet” 2,13, Bibelen Den hellige skrifts kanoniske Bøger, Det Danske Bibelselskab, 1. udgave,
Viborg 1997.
29
”Johannesevangeliet” kap 8, 1-11, Biblen Den hellige skrifts kanoniske Bøger, Det Danske Bibelselskab,
København 1965.
21