konfliktkræfternes kreativitet og alvor i folkekirken - fire-sogne

konfliktsky – så er det en skam – og så trækker vi os hellere. Det har jeg set eksempler
på. Hvorimod der er andre landskaber, der ser det som en kvalitet at kæmpe altid.”
Jeg kan ikke udelukke, at den sidst citerede interviewperson har ret, men jeg tror mere, som
de tre øvrige er inde på, at det handler om, at fordi vi præster selv et eller andet sted mener, at
vi skal leve op til vores forkyndelse og den kristne forsoning, at vi jo skal være en lige god
præst over for alle, både dem, vi kan lide, og dem, vi ikke kan lide, så skyer vi den mulige
konflikt og lukker os inde i indignation og vrede i stedet for at være konfliktløsende ved at
tage hånd om problemerne, og så ender det med at konflikterne vokser sig større, ”låget ryger
af”, og et af resultaterne er et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Det er for præster, som for alle andre mennesker, at ingen kan lide at være i konflikt, det
efterlader én med en følelse af utilstrækkelighed og dræner ens selvværdsfølelse og følelsen
af værdighed og selvrespekt. Det er ubehageligt for alle mennesker at være i konflikt, når det
er en konflikt, der går i hårdknude, det tror jeg er en fællesmenneskelig erfaring. Heroveni
lægges der så et mere eller mindre indirekte krav til præster om at være ét med den kristne
forkyndelse, hvilket er ønskeligt og man må arbejde på det, men det er aldrig mulig. Jo mere
vi ser det i øjnene, desto mere vil vores konfliktskyhed mindskes.
44