konfliktkræfternes kreativitet og alvor i folkekirken - fire-sogne

Recommendations

Info

oplever de magtsvage som mangel på empati. Desuden er den stærke parts adfærd uforudsigelig, hvilket gør de svage parter utrygge. I sin karakteristik af de magtstærke personer skriver Torkelsen: … ofte har de frit spillerum i kristen sammenhæng. De misbruger den overbærenhed og tålmodighed, de møder. Vi bliver ofte handlingslammet i mødet med sådanne [personer], dels fordi de skaber angst i os, dels fordi mange kæmper med et fromhedsideal som i ringe grad giver plads til myndighed. Respekt for disse mennesker må ikke være ensbetydende med eftergivenhed, men vilje til at sætte grænser, som værner dem selv og andre mod den ødelæggelse, de skaber. 46 Resultatet af en patologisk dynamik er, at det kirkelige miljø svækkes, lukkes ned, folk sygemelder sig, rejser eller bliver afskediget. Heraf følger en stor nedgang i antallet af kirkegængere og nedgang i deltagelse i de kirkelige aktiviteter, hvilket også synes at være tilfældet med Folkekirken jf. afsnit 6.7. Dette faktum synes dog ikke at påvirke den kirkelige institution i Norge i udpræget grad, dvs. der bliver ikke gjort noget ved problemerne, fordi kirkens bureaukratiske opbygning giver mulighed for, at den personaleansvarlige kan se hen over konflikten og undlade at handle. Torkelsen kalder det ”ansvarspulverisering” 47 . Er det den patologiske dynamik, der er på spil, er en faciliterende konfliktmægling ikke blot umulig, men vil gøre ondt værre, for som Torkelsen skriver: Et møde mellem parterne i en asymmetrisk konflikt, vil få karakter af en konfrontation, som den part, der er underlegen i forhold til magt, nødvendigvis må tabe. Det ulige magtforhold fjerner grundlaget for en konstruktiv dialog. Det vil derimod være en fare for en vedvarende krænkelse. En tredje person kan ikke forholde sig neutral som i en symmetrisk konflikt. Han eller hun må vælge side og beskytte den ”svage” part og aktivt arbejde for at ændre dominansforholdet. Stikord for håndtering af en asymmetrisk konflikt er at skabe tilstrækkelig afstand mellem parterne. Nærhed fungerer destruktivt, fordi det gør fortsat krænkelse mulig. Kun gennem afstand og grænsesætning kan den ”svage” part beskyttes. 48 De teorier som Terje Torkelsen finder anvendelige i konflikter med patologiske dynamikker er traume-teorier, teorier om mobning i arbejdslivet og teorier fra det tværfaglige forskningsfelt viktimologi . Det er med andre ord den evaluerende konfliktløsning, der må anvendes her. 46 Ibid. s. 316. 47 Ibid. s. 45. 48 Ibid. s. 272. 47
8. KONKLUSION Min problemformulering er: Kan anvendelsen af en faciliterende mæglingsmodel bevirke, at konflikter i Folkekirken, som mindst én præst er involveret i, løses dynamisk og fremadrettet? og som argumenteret for i kapitel 6, mener jeg, at kunne svare et forsigtigt ’Ja’, fordi de elementer i konflikthåndtering som interviewpersonerne peger på som positive og fremmende for at finde en løsning netop er elementer, som er at finde i den faciliterende konfliktmæglingsmodel. Desuden fremgår det af interviewene at denne mæglingsmodel er speciel vigtig i Folkekirken, fordi den i absolut grad bygger på parternes autonomi, hvilket er vigtigt for ansatte i Folkekirken, der ikke som de fleste andre mennesker for en stund kan komme ud af en igangværende konflikt ved at lægge arbejdet bag sig og tage hjem i privaten. Der er derfor et stort behov for at få den faciliterende mæglingsmodel implementeret i den danske Folkekirke. Man bør begynde på universitetet og fortsætte på pastoralseminariet, præsternes obligatoriske efteruddannelse, provsternes obligatoriske før-uddannelse og inden for hele det frivillige efteruddannelsesområde for præster. Samtidig er det klart for mig, som det fremgår af afsnit 3.4 og kapitel 7, at den faciliterende konfliktmægling ikke kan stå alene, når det drejer sig om at løse konflikter i Folkekirken. Visse konflikter løses bedst ved hjælp af den evaluerende konfliktløsningsmodel, nemlig når personerne nægter at påtage sig ejerskabet af konflikten, eller når den ene har overtaget hele ejerskabet. Andre igen kan kun løses ved hjælp af ’retsafgørelser’, hvor parterne bliver belært om deres rettigheder og pligter. Konflikthåndtering i Folkekirken er derfor som en trehjulet elbil: Ligesom alle tre hjul er nødvendige for at bilen kan køre, behøver konflikthåndteringen tre hjul i form af ’retslige’ afgørelser, evaluerende konfliktløsning og faciliterende konfliktmægling. På nuværende tidspunkt har vi kun etableret baghjulene, nemlig den ’retslige’ afgørelse og den evaluerende konfliktløsning, der begge tilhører det samme paradigme, det traditionelle, de to hjul roterer om den samme hjulaksel. Vi mangler at få påsat det tredje hjul, forhjulet, for at elbilen kan køre, dvs. vi mangler at få etableret den faciliterende mægling, som tilhører det andet paradigme, det nye paradigme. Vi har ansatser til dette forhjul, men vi har endnu ikke et færdigt hjul at påsætte. Og her mener jeg, at det er vigtigt, at man som 3.-person ikke sammenblander den faciliterende konfliktmægling med den evaluerende konfliktløsning, såvel som de ’retslige’ afgørelser, netop fordi de tilhører to forskellige paradigmer og dermed arbejder i to forskellige konflikthåndteringsrum, jf. billedet med det åndelige barn og min udvidelse af dette billede med konfliktmægleren hhv. konfliktløseren som barnets jordemoder hhv. sagsbehandler (se afsnit 3.2). Tilbage til billedet med elbilen vil det for mig at se gavne konflikthåndteringen og dermed det psykiske arbejdsmiljø i Folkekirken, hvis netop den faciliterende mægling bliver forhjulet i elbilen, dvs. den, der angiver kørselsretningen. Det skal forstås på den måde, at det først og fremmest er den faciliterende mægling og de værdier, der hører til dens forståelsesramme (det nye paradigme), der bliver det dominerende i Folkekirken. Et problem er nemlig for mig at se, at vi i Folkekirken primært tænker ud fra det traditionelle paradigme, hvorfor den primære løsningsmetode er den evaluerende. Hvis vi lærte at tænke på konflikter og behandle konflikter ud fra det nye paradigme, ville vi ikke blive så skræmt af konflikter og ville bedre kunne tage hånd om dem, fordi jeg som Torkelsen mener, at denne type håndtering bør være 48
Page 1 and 2: KONFLIKTKRÆFTERNES KREATIVITET OG
Page 3 and 4: FORORD Jeg vil gerne takke Vibeke V
Page 5 and 6: tilgivelse og samtidig erkende, at
Page 7 and 8: Jeg er opmærksom på det faktum, a
Page 9 and 10: tilhøre Gud Herren og hans tempel.
Page 11 and 12: sammenhængende hele uden spring, k
Page 13 and 14: Som mægler skal man sørge for, at
Page 15 and 16: Derimod er jeg ikke enig med Kovach
Page 17 and 18: 3.4 Den evaluerende konfliktløsnin
Page 19 and 20: 4. BAGGRUNDSTEORI: DET NYE PARADIGM
Page 21 and 22: vedkommende skal så vidt muligt un
Page 23 and 24: loven ned over sig selv. Idet faris
Page 25 and 26: Igen kunne en yderligere optrapning
Page 27 and 28: opfattelse af en ideel løsning af
Page 29 and 30: provsten er såvel menighedsrådets
Page 31 and 32: 6 EMPIRI: KVALITATIVE INTERVIEWS Ef
Page 33 and 34: derimod en måde at kanalisere elve
Page 35 and 36: To andre elementer som denne konfli
Page 37 and 38: Vedkommende sætter den faciliteren
Page 39 and 40: [Mit job] er at kæmpe for at præs
Page 41 and 42: være i, og her synes bøn at være
Page 43 and 44: eller andet, som er det modsatte af
Page 45 and 46: konfliktsky - så er det en skam -
Page 47: truende, idet de oplever, ”at bib
Page 51 and 52: 9. ANVENDT LITTERATUR Cissna, Kenne
Page 53 and 54: BILAG 1: ORIGINALTEKSTER Citater he
Page 55 and 56: myndighet. Respekt er for disse men
Page 57: BILAG 3: SPØRGESKEMA MED FØLGEBRE
Page 61 and 62: SUMMARY The Master-dissertation ”

konfliktkræfternes kreativitet og alvor i folkekirken - fire-sogne

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?