konfliktkræfternes kreativitet og alvor i folkekirken - fire-sogne

5 EMPIRI: KVANTITATIVE SPØRGESKEMAER
Grunden til, at jeg har valgt at foretage en kvantitativ undersøgelse via spørgeskemaer, er, at
mit konkrete kendskab til konflikterne i Folkekirken efteråret 2006 primært var erhvervet
gennem læsning af Kristeligt Dagblad, læsning på spisesedler og informationer gennem radio
og tv. Derfor blev mit første tiltag at lave en kvantitativ undersøgelse, der skulle udvide mit
kendskab til og give mig et reelt indblik i konflikternes antal, type m.m. For at få et
overskueligt materiale valgte jeg at begrænse min undersøgelse til Århus Stift.
I oktober 2006 stod det klart, at antallet af de nye kommuner, der ville fremkomme 1. januar
2007, også ville ændre provstigrænserne. Mine spørgeskemaer skulle derfor udsendes allerede
1. november, idet ingen præst har tid til at besvare spørgeskemaer i december måned.
Samtlige 17 tillidsmænd og 16 provster fik gennem stiftet tilsendt et spørgeskema med
følgebrev (se bilag 3). At jeg har valgt provster og tillidsmænd som respondenter til
spørgeskemaerne skyldes, at disse måtte kunne give det mest fyldestgørende overblik over
stiftets konflikter og konfliktløsningstiltag.
Svarprocenten for provster nåede op på 87,5 %. De manglende 12,5 % skyldtes, at tre
provster foruden deres eget provsti også var konstitueret i et andet provsti samtidig og kun
den ene af disse tre provster svarede for konstitueringssognet. For tillidsmændenes
vedkommende var svarprocenten 88,2 %.
Med spørgeskemaerne håbede jeg at få et realistisk billede af praksis, dvs. et realistisk billede
af
• antallet og typen af konflikter der var blevet så alvorlige at hjælp af 3.-person uden for
sognets arbejdsplads var nødvendig
• afdække hvem denne 3.-person var (provst, tillidsmand, psykolog osv.)
• hvilken konfliktløsningsmetode 3.-person gjorde brug af (faciliterende, evaluerende,
andet)
• hvorvidt den personlige relation mellem de konfliktende parter blev genoprettet.
Det er selvindlysende, at svarene er respondenternes opfattelse af praksis. Jeg har dog valgt at
lade deres opfattelse være gældende for praksis i Århus Stift, og drager mine konklusioner og
antagelser ud fra respondenternes svar. I et par tilfælde, hvor svarene var flertydige eller ikke
stemte overens med antallet af først opgivne konflikter, har jeg valgt at kontakte respondenten
telefonisk og hermed få afklaret usikkerhedsspørgsmålene.
Nu syv måneder senere og syv måneder klogere ser jeg klart nogle alvorlige svagheder ved
det udsendte spørgeskema. Da jeg i oktober 2006 udfærdigede skemaet, var min personlige
bias angående genoprettelse af den personlige relation så kraftig, at jeg end ikke så en fare i at
stille dette spørgsmål op på en sådan måde, at det implicit indgik som det ideale mål for en
konfliktløsning. Forsoning og tilgivelse er som allerede nævnt, nøgleord i præsters arbejdsliv,
og for mit eget vedkommende var det i den grad indarbejdet i hele min før-forståelse, at det
kom til at lukke muligheder i stedet for at åbne muligheder, fordi jeg havde lagt mig fast på, at
en mægling kun var vellykket, hvis tilgivelse og forsoning blev opnået.
Forsoning og tilgivelse er ikke længere en ubevidst bias, en ubevidst fordom, men er stadig en
vigtig del af min forståelseshorisont. Forsoning og tilgivelse er nemlig af stor betydning for
livet mennesker imellem, samtidig er tilgivelse og forsoning altid kun mulig i frihed. Min
25