konfliktkræfternes kreativitet og alvor i folkekirken - fire-sogne

har oplevet at ”det kan blive rigtigt ondt”, og at det kører ”fuldstændig af helvede til”. En
mener således, at en konflikt kan være en måde ”at ryste posen på og netop få de opbrud, som
måske kunne bryde noget fastlåst og stivnet, som måske er uhensigtsmæssigt for begge
parter”. En anden giver udtryk for at konflikter kan bidrage til selvudvikling:
Der kommer altså nogle ting op, som fortjener at komme op. Og en konflikt, der løses,
den giver alle involverede parter noget nyt, både en ny indsigt, men også nogle nye
kræfter i og med at en konflikt, der er løst, den frigør nogle kræfter – det andet [at være i
konflikt] det kan dræne kræfter. (…) Konflikter er ikke altid af det onde. Der er dynamik
i det. Og så er det også med til at fastholde parterne i at de er individer, der hvor de er sat,
og for at sige det ligeud: der er ikke noget mere trist end en pjokkerøv, der ikke siger fra,
hvis man bliver presset lidt for meget – eller siger ”det der, det vil jeg simpelthen ikke
finde mig i, det vil jeg ikke være med til”. Det kan være at vedkommende har misforstået
det, men det kan sandelig også være, at han netop har forstået det. Det er da med til at
give én noget personligt og styrke ens personlighed, bestemt.
Den interviewede konfliktpart mener derimod, at konflikter altid er negative:
Jeg ved godt, at der er nogen, der siger ”jamen, så kommer vi styrket ud og så er der
meget mere sammenhold bagefter”. Det er ligesom i ægteskaber, det er godt med et
skænderi, der renser luften, og så holder de så meget af hinanden bagefter, ja tak, og så
får de et eller andet forsoningsbarn og så bliver de skilt 3 år efter. Konflikter er aldrig af
det gode. (…) Jeg har fået et sår, og jeg har fået nogle holdninger til andre mennesker,
som jeg aldrig kommer over. Hvor jeg før mødte folk med tillid, så møder jeg dem nu
med skepsis. Kan jeg stole på den pågældende? Jeg har mødt folk, der har sagt, når de
senere hen har lært mig at kende og har hørt, hvad jeg har været igennem, ”nå, så kan jeg
bedre forstå, at du mødte mig med sådan en distance. Du var venlig, men du mødte mig
med distance, og det kunne jeg ikke forstå, at du gjorde”. Og det er også noget, jeg ikke
selv var bevidst om, men jeg tænker hele tiden ”kan jeg stole på den pågældende?”
Jeg spurgte konfliktparten om det ville ændre noget, hvis man greb fat i konflikten langt
tidligere. Svaret var:
Men så havde det ikke været en konflikt, så havde det været et problem, som vi løste. Det
skal løses, medens det er et problem. Problemer er jeg ikke bange for. Problemer kan
være meget godt at få op på bordet og få drøftet, og det er der ikke nogen, der får ar på
sjælen af, men konflikter, det får man altid ar på sjælen af.
Jeg spurgte ind til, om konflikter ikke er et livsvilkår, og vedkommende svarede:
Jo, men derfor mener jeg stadig ikke, at de er af det gode. Døden er også et livsvilkår, og
savn er også et livsvilkår, og man kan også godt komme til at vokse af at have savn og
sorg, det kan man godt, men det er jo så noget til indvortes brug. Man kan jo aldrig sige
til nogen, der har sorg: ”det skal du nok komme styrket ud af”.
Det viser sig senere i interviewet med konfliktparten, at det vedkommende forstår ved
problemer falder ind under min definition af konflikter (se Indledning s. 3), idet det
vedkommende forstår ved problemer for mig at se er konflikter, der endnu ikke er udviklet til
svære konflikter. Jeg mener derfor at kunne konkludere ud fra de ovenstående citater, at
konflikter kan sammenlignes med en fossende elv: spærrer man for konflikten, finder den sin
egen vej at gå, dvs. tager man ikke fat i den, så ødelægger den alt og alle på sin vej, jf.
kommentarerne om at ”det kan blive rigtigt ondt” og ”kører fuldstændigt af helvede til”, samt
den interviewede konfliktpart, der oplevede, at konflikten gav ar på sjælen. Finder man
31