konfliktkræfternes kreativitet og alvor i folkekirken - fire-sogne

opfattelse af en ideel løsning af en konflikt indeholder ikke længere hverken forsoning,
tilgivelse eller genoprettelse af den personlige relation mellem parterne som absolut
nødvendige elementer, nu er det vigtige parternes interesser og behov, fx som i fortællingen
med kvinden grebet i ægteskabsbrud, hvor parterne når frem til den for dem ideelle løsning,
en løsning, der ikke indbefatter forsoning, tilgivelse og genoprettelse af den personlige
relation.
Tilgivelse og forsoning vil altid være vigtige søjler i Folkekirken og folkekirkemiljøet og
derfor være en del af min før-domsfulde måde at nærme mig virkeligheden på. Jeg mener som
Gadamer, at vores for-domme eller før-domme, vores forståelseshorizont, er hele grundlaget
for at kunne forstå verden, ikke en hindring for at forstå den. Det er med andre ord ikke et
spørgsmål om, hvorvidt man har fordomme i sin tilnærmelse af verden, men hvilke fordomme
man nærmer sig med, og at man er villig til at justere dem, evt. forkaste dem. Som Gadamer
siger: ”Vi må sætte vores fordomme på spil for at få dem i spil” 32 . Mine fordomme tæller
blandt andre tilgivelse og forsoning, fordi kristendommen for mig ikke er mulig uden. Som
den danske teolog og stiftsprovst Frederik Helveg siger: ”Uden forsoning ingen
kristendom” 33 .
En anden før-dom, jeg har, er en kollegial solidaritet og en indlevelse i fælles arbejdsvilkår.
Samtidigt styrker denne før-dom sandsynligvis respondenternes tillid til dette pilotprojekt og
før-dommen styrker mit eget engagement.
Foruden de nævnte før-domme er der den fejlkilde ved de udsendte spørgeskemaer, at jeg
spørger til anvendelse af psykologer, konsulentbistand og andet og deres anvendte metode.
Svarene bliver andenhåndssvar og vil derfor uundgåeligt være behæftet med stor usikkerhed.
Jeg har valgt at benytte den del af besvarelserne i mindre grad.
Jeg satte mig for at undersøge de fire ovenforstående punkter, men vil på baggrund af de
ovenforstående overvejelser i det efterfølgende se bort fra besvarelserne angående hvorvidt
den personlige relation er genoprettet. Ligeledes vil der blive set bort fra hvilken metode 3.person
anvendte, når denne var psykolog, konsulent eller andet. Tilbage er derfor: antallet og
typen af konflikterne, hvem den inddragede 3.-person er, samt den anvendte løsningsmetode
hos provster og tillidsmænd.
5.1 Spørgeskemaresultaterne
Resultatet af fordelingen af konflikttyper ses i figur 6 side 27. Som det fremgår af figuren, er
den største del af konflikter, hvor mindst en præst indgår, konflikter mellem præst og præst.
Dette kan ses som en bekræftelse af min hypotese, at den måde, præster er skolet på med
tilgivelse og forsoning som de altafgørende nøgleord, faktisk gør os mere konfliktsky i stedet
for konfliktløsende. At præster pga. af deres skoling og egne og andres forventninger om at
præsten er ét med det forkyndte budskab ganske simpelt bliver dårligere til at tackle
konflikter, hvorfor konflikterne får lov til at eskalere. Dette vil blive taget op senere i
forbindelse med bearbejdningen af de kvalitative interviews.
32 Kaare Pedersen: ”Problemstilling og problemformulering” i Problemorienteret projektarbejde af Poul B.
Olsen & Kaare Pedersen, Roskilde Universitetsforlag, 2003, s.30.
33 Frederik Helveg: ”Nogle antydninger om Forsoningstro og Forsoningsdogme”, Dansk Kirketidende, nr. 32,
1875, s. 489.
26