konfliktkræfternes kreativitet og alvor i folkekirken - fire-sogne

Recommendations

Info

7. TERJE TORKELSEN: PÅ LIVET LØS Den norske teolog og præst, senere lærer ved Høgskolen i Stavanger, Terje Torkelsen, har skrevet en doktordisputats med titlen På livet løs. En praktisk-teologisk studie av kirkelige medarbeideres erfaringer fra helsefarlige personalkonflikter i Den norske kirke. 37 Jeg vil se på tre af hans konklusioner, dels angående de problemer, den kristne baggrund kan medføre i forhold til konflikters opståen (det jeg kalder præsters konfliktskyhed og som Torkelsen kalder konfliktangst 38 ), dels farerne ved at indblande det kristne budskab i konflikthåndteringen, og dels umuligheden af at bruge faciliterende konfliktmægling, når konflikten præges af, hvad Torkelsen kalder ”en patologisk dynamik”. For Torkelsen er det i forhold til konflikthåndtering vigtig at holde sig for øje, at kirken er en organisme og en organisation. Han skriver: Kirken er først og fremmest en organisme; et fællesskab af troende mennesker samlet om Ordet og Bordet. 39 Den kontekst, vi som præster, kirkeligt ansatte og menighed lever i, er et menighedsfællesskab af troende kristne. Den kristne Gud, der er centrum og centrifugalkraft i vores mellemmenneskelige fællesskab, er den treenige Gud, der udgør et åndeligt fællesskab af Faderen, Sønnen og Helligånden. Og denne fortættede/sammensmeltede enhedsfællesskabstanke, som kommer til udtryk her, bliver overført til menighedsfællesskabet. Det er ud fra denne referenceramme, dette bagtæppe, at vi skal forstå de kirkelige konflikter. Torkelsen mener, at denne menighedsfællesskabstanke kan medføre en usund stræben efter harmoni. For meget puttes ind under gulvtæppet, i stedet for at man tager fat på problemerne. Dette har sine rødder i ønsket om at være positiv og forstå alt ud fra den bedste mening. Enhver præst er bange for at påføre kirken et dårligt ry eller være medvirkende årsag til at folks gudsbillede krakelerer. Torkelsen skriver således: Kulturelt oplever de, at der eksisterer normer i det kirkelige fællesskab, som virker idylliserende og undertrykkende i forhold til konflikter. 40 Disse faktorer er med til at give næring til konfliktskyheden. Og det, der kommer ud af denne konfliktskyhed, er, at der lægges låg på de vanskelige konflikter, hvilket ofte gør at konflikten eskalerer (jf. dette speciales kapitel 6). Torkelsens studie støtter således min hypotese om præsters konfliktskyhed. Når man håndterer en konflikt skal man ifølge Torkelsen passe på med at åndeliggøre konflikten, dvs. ”at konflikten må løses med åndelige virkemidler: Gennem styrkelse af det kristne fællesskab og ved at fokusere på tilgivelse og forsoning skal de sammen forsøge at løse problemerne” 41 , hvilket ikke opleves af parterne som forløsende, men snarere som 37 Terje Torkelsen: På livet løs. En praktisk-teologisk studie av kirkelige medarbeideres erfaringer fra helsefarlige personalkonflikter i Den norske kirke, Tapir Akademisk Forlag, Trondheim 2003. 38 Ibid. s. 83. 39 Ibid. s. 44. 40 Ibid. s. 131. 41 Ibid. s. 84. 45
truende, idet de oplever, ”at bibelen bruges som et våben mod dem, og at tilgivelse bliver et krav om en gang for alle at blive færdig med det, der er sket”. 42 Hvis en sådan åndeliggørelse af konflikten ikke fører til en løsning af konflikten, opleves konflikten endnu mere truende, hvilket får store skadelige følgevirkninger for såvel de implicerede som for det kirkelige miljø. Dette står i modsætning til en af de interviewede konfliktløseres oplevelser, der jf. første citat i afsnit 6.5 udtaler, at det nogle gange er nødvendigt at ”blande teologi og vor Herre ind”. Jeg har selv engang brugt at åndeliggøre eller kristeliggøre konfliktløsningen med den opstandne Jesu ord ”Fred være med jer”. Mit argument var til mig og nogle menighedsrådmedlemmer, at ”Forskellen på at sidde i Vandværksforeningens bestyrelse og så et menighedsråd er, at vi er samlet om den opstandne Kristus, og det første han sagde til sine elleve disciple var ”Fred være med jer”. Kan vi ikke løse dette i fred og fordragelighed, så skal jeg tage min afsked som præst og I skal trække jer som menighedsrådsmedlemmer”. Faktisk virkede denne tilgang i dette tilfælde, sandsynligvis fordi konflikten ikke var eskaleret, men Torkelsens studie fortæller utvetydigt, at det er en farlig vej at benytte. Det sidste, jeg vil se på fra Torkelsens disputats, er hans behandling af en bestemt type konflikter, hvor faciliterende mægling ikke blot er uegnet, som i de tilfælde Vindeløv angiver (se afsnit 4.1), men er decideret skadelig. Torkelsen mener som udgangspunkt, at faciliterende konfliktmægling ”må være førstevalget i mødet med enhver konflikt,” 43 men viser det sig, at parterne ikke har et lige magtforhold, dvs. at det ikke er en symmetrisk konflikt, men at der derimod er tale om ulige magtforhold, dvs. en asymmetrisk konflikt, er det vigtigt, at man ikke benytter denne type mægling. Det er nemlig kun i en symmetrisk konflikt, at dialog er en mulighed, og at parterne gennem dialogen får mulighed for at nå hinanden. I de konflikter, Torkelsen har undersøgt, var der tale om en ulige magtbalance, et asymmetrisk forhold, og de var kendetegnet ved, hvad Torkelsen kalder, en patologisk dynamik. 44 Han sammenligner den ”svage” part i en asymmetrisk konflikt med seksuelt misbrugte: Også informanterne [de svage parter] udsættes for en nedbrydende adfærd, som de ikke magter at kontrollere eller forsvare sig imod. Den spiser sig ind i kernen af deres personlighed og magter at forvrænge deres selvforståelse og deres virkelighedsopfattelse. (…) Denne proces har et tvangspræg og er derfor ikke selvvalgt. Informanterne invaderes, ved at krænkeren tilriver sig definitionsmagt i deres liv. 45 At det er meget alvorlige og stærke kræfter, der her er på spil, ses af, at Torkelsen sammenligner dynamikkerne med de dynamikker, der er på spil i forhold til folk, der har pådraget sig Post Traumatic Stress Disorder syndrom. Det er samme stærke kræfter som er på spil, når incest finder sted, og som var tilstede ved holocaust. Fællestræk for de magtsvage i sådanne konflikter er, at de oplever, at den magtstærke udøver kontrol over dem, udviser ”omsorg” for dem, men forstået på den måde, at det er for egen vindings skyld, at ”omsorgen” gives. De bliver mistænkeliggjort, nedvurderet og bagtalt. Samtidig kræver den stærke part absolut loyalitet og påstår, at de andre arbejdskollegaer laver alliancer mod ham. Alt dette 42 Ibid. s. 131. 43 Ibid. s. 269. 44 Ibid. s. 225. 45 Ibid. s. 225-226. 46
Page 1 and 2: KONFLIKTKRÆFTERNES KREATIVITET OG
Page 3 and 4: FORORD Jeg vil gerne takke Vibeke V
Page 5 and 6: tilgivelse og samtidig erkende, at
Page 7 and 8: Jeg er opmærksom på det faktum, a
Page 9 and 10: tilhøre Gud Herren og hans tempel.
Page 11 and 12: sammenhængende hele uden spring, k
Page 13 and 14: Som mægler skal man sørge for, at
Page 15 and 16: Derimod er jeg ikke enig med Kovach
Page 17 and 18: 3.4 Den evaluerende konfliktløsnin
Page 19 and 20: 4. BAGGRUNDSTEORI: DET NYE PARADIGM
Page 21 and 22: vedkommende skal så vidt muligt un
Page 23 and 24: loven ned over sig selv. Idet faris
Page 25 and 26: Igen kunne en yderligere optrapning
Page 27 and 28: opfattelse af en ideel løsning af
Page 29 and 30: provsten er såvel menighedsrådets
Page 31 and 32: 6 EMPIRI: KVALITATIVE INTERVIEWS Ef
Page 33 and 34: derimod en måde at kanalisere elve
Page 35 and 36: To andre elementer som denne konfli
Page 37 and 38: Vedkommende sætter den faciliteren
Page 39 and 40: [Mit job] er at kæmpe for at præs
Page 41 and 42: være i, og her synes bøn at være
Page 43 and 44: eller andet, som er det modsatte af
Page 45: konfliktsky - så er det en skam -
Page 49 and 50: 8. KONKLUSION Min problemformulerin
Page 51 and 52: 9. ANVENDT LITTERATUR Cissna, Kenne
Page 53 and 54: BILAG 1: ORIGINALTEKSTER Citater he
Page 55 and 56: myndighet. Respekt er for disse men
Page 57: BILAG 3: SPØRGESKEMA MED FØLGEBRE
Page 61 and 62: SUMMARY The Master-dissertation ”

konfliktkræfternes kreativitet og alvor i folkekirken - fire-sogne

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?