en spørgeskemaundersøgelse. Maj 2001 (pdf-fil)

dømt for ikke-personfarlig kriminalitet, i materialet vedrørende strafafsonere sammenlignet
med dette materiale af retspsykiatriske patienter.
Selv om de to materialer således ikke direkte kan sammenlignes, idet antallet af personer
i fængselsmaterialet, der er dømt for ikke-personfarlig kriminalitet, vil være relativt
for lavt sammenlignet med materialet af foranstaltningsdømte, og antallet af
personer dømt for personfarlig kriminalitet i fængselsmaterialet derfor relativt for
højt, er de to materialer på andre måder så ensartet, at det findes relevant at sammenstille
de to undersøgelser (tabel 10).
Tabel 10: Kriminalitetsmønster foranstaltningsdømte i H:S vs. strafafsonere hele
landet
Foranstaltningsdømte Strafafsonere
Kriminalitet n (%) n (%)
Vold 198 (65) 1079 (40)
Ild 38 (12) 29 (1)
Sædelighed 14 (5) 80 (3)
Grov narko 12 (4) 420 (16)
Ikke-personfarlig 45 (15) 1073 (40)
I alt 307 (100) 2681 (100)
p < 0.000
Der ses meget udtalte forskelle mellem de to grupper – mest markant er, at antallet
af personer dømt for ildspåsættelse er højere blandt de 307 H:S-patienter end blandt
landets i alt 2681 strafafsonere, 38 (12 %) mod 29 (1 %). Vold er ligeledes væsentlig
hyppigere blandt de foranstaltningsdømte sammenlignet med de fængselsdømte,
hvorimod ikke-personfarlig kriminalitet er væsentlig mindre hyppig. Som anført
er den procentuelle andel af personer dømt for ikke-personfarlig kriminalitet i
fængselsmaterialet utvivlsomt relativ alt for lavt sammenlignet med H:S-materialet.
Det kan således uden forbehold konstateres, at de retspsykiatriske patienter er dømt
for væsentlig mere alvorlig kriminalitet sammenlignet med de fængselsdømte.
3.2.1 Brandstiftelse
H:S dækker et befolkningsgrundlag på cirka 550.000 mennesker, det vil sige knapt
10 % af landets befolkning. Som det fremgår af tabel 10, er der numerisk flere personer
dømt for brandstiftelse blandt foranstaltningsdømte i H:S, end der er indsatte
dømt for brandstiftelse i landets fængsler. De retspsykiatriske patienter dømt for
ildspåsættelse har lange foranstaltningstider (se afsnit 7.1.1.), og det er således muligt,
at de relativt vil optræde med større hyppighed, end hvad ses i en fængselspopulation.
Der er cirka 1200-1300 retspsykiatriske patienter i hele landet, og såfremt
det forsigtigt skønnes, at halvdelen af de psykisk syge i hele landet, der er dømt for
ildspåsættelse, behandles i H:S, betyder det, at der på landsplan skulle være omkring
70-75 psykisk syge ildspåsættere og som anført cirka 30 ikke-psykisk syge, i
alt cirka 100, hvoraf – igen forsigtigt skønnet under hensyn til det om foranstaltningstiden
anførte - mellem totredjedele og trefjerdedele altså er psykisk syge. Såfremt
mere grundige undersøgelser bekræfter disse tal, tegner der sig et billede af
store samfundsmæssige konsekvenser, idet påsatte og ”antageligt påsatte” ”millionbrande”
i første halvår af 2000 kostede forsikringsselskaberne godt 113 millioner kr.
(18).
22