en spørgeskemaundersøgelse. Maj 2001 (pdf-fil)

statsborgere. Den mangelfulde integration i samfundet kan igen have medført, at de
pågældende ikke har modtaget psykiatrisk behandling, selv om de er syge, jf. afsnit
5.2. Det skal tilføjes, at kulturelle faktorer i snæver betydning ikke kan tillægges nogen
betydning, idet drab i alle kulturer som udgangspunkt er en alvorlig forbrydelse.
Alle kulturer har også bestemmelser om, at straffen for drab under særlige omstændigheder
kan nedsættes, eventuelt helt bortfalde (i Danmark straffelovens § 85).
Som forventeligt har signifikant flere drabsdømte tidligere været idømt en mere
indgribende foranstaltning sammenlignet med de tyveridømte, 12 af 29 drabsdømte
mod 2 af 45 tyveridømte (p < 0.000). De drabsdømte har det seneste år været indlagt
i gennemsnit 247 dage, de tyveridømte 110 dage (p < 0.000), hvilket ligeledes
er forventeligt.
Tabel 42: Kriminalitetstype vs. indlæggelse
Kriminalitetstype
Indlæggelse Drab mv. Ej personfarlig I alt
n (%) n (%) n (%)
Lukket afdeling 4 (14) 5 (11) 9 (12)
Åben afdeling 14 (48) 10 (22) 24 (32)
Ej indlagt 11 (38) 30 (67) 41 (55)
I alt 29 (100) 45 (100) 74 (100)
p = 0.038 (eksakt test).
Tabel 42 viser, hvor mange patienter i de to grupper, der er indlagt på henholdsvis
lukket og åben afdeling, samt hvor mange, der ikke er indlagt. Der er indlagt flere
drabsdømte end tyveridømte, hvilket er forklaringen på den signifikante forskel mellem
de to grupper, men som det fremgår, er langt hovedparten indlagt på åben afdeling,
medens der er indlagt lige mange fra de to grupper på lukket afdeling. Det er
sværhedsgraden af den psykopatologiske tilstand, der afgør, hvorvidt en patient er
indlagt på åben eller lukket afdeling, og fortolkningen af tabel 42 må derfor være, at
personer, der er dømt for drab med videre ikke frembyder så speciel og/eller alvorlig
psykopatologi, at de nødvendigvis skal være på lukket afdeling. Dette fund kan måske
støtte antagelsen af, at der har været relativt mange ubehandlede skizofrene
blandt de personer med fremmedkulturel baggrund, der er dømt for drab med videre,
idet deres tilstand, når de efter dom sættes i behandling, bedres i en sådan grad, at
de kan have ophold på åben afdeling.
8.1.1 Sammenfatning og konklusion
Psykisk syge, der er dømt for drab med videre, adskiller sig ikke væsentligt fra retspsykiatriske
patienter, der er dømt for ikke-personfarlig kriminalitet, bortset fra, at
der blandt de patienter, der er dømt for drab med videre, er færre misbrugere end
blandt gruppen, der er dømt for ikke-personfarlig kriminalitet. Noget tyder på, at de
drabsdømte med fremmedkulturel baggrund er dårligere integreret i det danske samfund
end andre retspsykiatriske patienter med fremmedkulturel baggrund, hvilket
igen kan have medført, at de ikke har søgt behandling. Efter dom har patienter,
dømt for drab med videre været hyppigere og længere indlagt end patienter dømt for
ikke-personfarlig kriminalitet, hvilket formentlig skyldes kriminalitetens alvor, men
deres psykopatologiske tilstand er ikke således, at de nødvendigvis skal have ophold
på lukket afdeling.
52