en spørgeskemaundersøgelse. Maj 2001 (pdf-fil)

Dom til psykiatrisk behandling på et hospital for sindslidende indebærer, at den
dømte indlægges på psykiatrisk afdeling, men herefter er det afdelingen (overlægen),
som selvstændigt tilrettelægger det videre behandlingsforløb, herunder bestemmer,
hvornår patienten kan udskrives. Patienten (og afdelingen) er forpligtet til
at bevare en ambulant kontakt, indtil retten afsiger kendelse om foranstaltningens
ophævelse. Denne foranstaltningsform er som hovedregel ledsaget af tilsyn af kriminalforsorgen,
hvor den psykiatriske afdeling varetager den psykiatriske behandling,
kriminalforsorgen varetager social støtte mv.
Endelig kan der anvendes dom til ambulant behandling (evt. med mulighed for indlæggelse).
Denne foranstaltningsform er ligeledes hyppigt kombineret med tilsyn af
kriminalforsorgen.
1.2.5 Psykiatrisk behandling af strafafsonere
Indsatte i fængsler kan som andre borgere henvises til ambulant psykiatrisk behandling
eller indlægges på psykiatrisk afdeling. Efter endt behandling vil de blive udskrevet,
eventuelt til fortsat afsoning og ambulant behandling. Straffelovens § 49, stk.
2 (fra 1. juli 2001 straffuldbyrdelseslovens § 78), med ledsagende cirkulæreskrivelse
omhandler de tilfælde, hvor en indsat skønnes at have behov for en længerevarende
indlæggelse, ofte for resten af straftiden, typisk fordi den indsatte har
udviklet en kronisk psykotisk tilstand. En indsat, der indlægges på en psykiatrisk afdeling
i medfør af § 49, stk. 2, får status som "anbringelsesdømt". Som det vil
fremgå af det følgende, er to patienter indlagt på Sct. Hans Hospital i medfør af §
49, stk. 2.
Straffelovens §§ 57 og 59 indeholder bestemmelser om tilsyn af kriminalforsorgen
med vilkår, herunder vilkår om psykiatrisk behandling, i forbindelse med prøveløsladelse,
betingede domme mv. Tilsynet varetages af kriminalforsorgen, den psykiatriske
behandling skal varetages af det almindelige psykiatriske behandlingssystem.
1.3 Materiale og metode
En retslig patient defineres som en person, hvis aktuelle stilling som psykiatrisk patient
har sit grundlag i en afgørelse truffet af en domstol eller anden offentlig myndighed
om etablering af et læge-patient-forhold. I praksis drejer det sig om varetægtsarrestanter,
personer, der er idømt en psykiatrisk særforanstaltning – herefter
betegnet foranstaltningsdømte – samt om personer, der er undergivet straffuldbyrdelse,
og som i forbindelse hermed undergives psykiatrisk behandling. Som det
nærmere er beskrevet i bilag 1 (”generel vejledning”), blev der ved undersøgelsen
etableret en ordning, der dels skulle sikre, at alle retslige patienter blev registreret,
dels sikre at der ikke skete dobbeltregistrering. Da undersøgelsen er gennemført
anonymt, lader det sig ikke afgøre, om der alligevel skulle være sket dobbeltregistrering,
og det er heller ikke muligt at vurdere, hvorvidt samtlige retspsykiatriske
patienter er blevet registreret. Baseret på andre opgørelser over antallet af retspsykiatriske
patienter i H:S (bilag 4) kan det imidlertid med betydelig sikkerhed antages,
at materialet er stort set fuldstændigt, således at de konklusioner, der drages af undersøgelsen,
er dækkende og korrekte. Undersøgelsen er planlagt og analyseret som
beskrivende (deskriptivt), og det er derfor kun i begrænset omfang muligt (videnskabeligt)
at ”forklare” årsagen til de fundne resultater, men som ved andre deskriptive
6