en spørgeskemaundersøgelse. Maj 2001 (pdf-fil)

medkulturel baggrund relativt hyppigt har bevaret et socialt netværk, eller at patienter
med fremmedkulturel baggrund af en eller anden grund ikke ønsker indstilling.
Blandt de 25 patienter, der er indstillet til ophold på socialpsykiatrisk bocenter, har
halvdelen af patienterne ventet fire måneder eller mindre. En række af undersøgelsens
delresultater peger på, at en del af forklaringen på, at kun 25 patienter er indstillet
til socialpsykiatriske bocentre, kan være, at især de langtidsindlagte patienters
psykiske tilstand er så dårlig, at de ikke skønnes at kunne have ophold på et socialpsykiatrisk
bocenter.
Der kan ikke påvises statistisk signifikante forskelle i antal indlæggelsesdage mellem
patienter med egen bolig, patienter med ophold på værelse/hos familie eller patienter
med ophold på et socialpsykiatrisk bocenter. Det kan dog ikke ganske afvises, at
ophold på et socialpsykiatrisk bocenter nedsætter indlæggelsesbehovet for retspsykiatriske
patienter, men undersøgelsen dokumenterer, at et sådant ophold ikke kan
erstatte indlæggelse på psykiatrisk afdeling for denne patientgruppe.
Der er ingen sammenhæng mellem foranstaltningens varighed og antallet af boligløse
eller kontanthjælpsmodtagere, hvor man umiddelbart ville have forventet, at jo
længere foranstaltningstid, jo færre boligløse og kontanthjælpsmodtagere. Hvad angår
den sidste gruppe, kan en del af forklaringen dog være, at det for nogle patienter
med fremmedkulturel baggrund kan være økonomisk mere fordelagtigt at
forblive på kontanthjælp frem for at overgå til at modtage pension. Det kan bemærkes,
at de behandlingsansvarlige afdelinger ikke har kendskab til boligforhold eller
eksistensgrundlag for 3 % af patienterne.
Overordnet ses således, at i hvert fald en del af årsagen til, at nogle retspsykiatriske
patienter lever under dårlige sociale forhold, er sværhedsgraden af deres sygdom.
Kun et begrænset antal retspsykiatriske patienter er indstillet til ophold på et socialpsykiatrisk
bocenter, hvilket – hvad forskellige dele af undersøgelsen tyder på – kan
skyldes, at patienternes psykiske tilstand anses for at være for dårlig til, at patienterne
kan indstilles. Samtidig ses, at ophold på socialpsykiatrisk bocenter ikke kan
erstatte indlæggelse for de retspsykiatriske patienter.
Varigheden af de idømte foranstaltninger adskiller sig ikke fra, hvad der ses på
landsplan. Halvdelen af de idømte foranstaltninger har varet to år eller mindre. De
patienter, der har haft en foranstaltningstid på fem år eller derover, er i det væsentlige
skizofrene. Karakteren af den pådømte kriminalitet synes kun at spille en mindre
rolle for varigheden af en idømt foranstaltning, og de få sammenhænge, der kan påvises,
kan formentlig bedre forklares af psykopatologiske end af juridiske faktorer.
Kun en enkelt patient blandt de anbringelsesdømte har haft en anbringelsesdom på
over fem år. Samlet tyder disse fund på, at det i væsentlig grad er patienternes psykopatologiske
tilstand – og ikke alene juridiske vurderinger – der betinger varigheden
af en idømt foranstaltning.
Dette synspunkt understøttes af en analyse af indlæggelse og indlæggelsestider. Generelt
har de retspsykiatriske patienter et stort indlæggelsesbehov. Blandt 303 foranstaltningsdømte
patienter har således kun en tredjedel ikke været indlagt i løbet af
et år, medens 75 patienter (24 %) har været indlagt hele året. Blandt de patienter,
der har været indlagt, har halvdelen været indlagt i op til 183 dage.
68