en spørgeskemaundersøgelse. Maj 2001 (pdf-fil)

8. SÆRLIGE GRUPPER
8.1 De drabsdømte
Der er foretaget en særskilt analyse af de patienter, der er dømt for drab, drabsforsøg
og vold med døden til følge, idet disse 29 patienter er sammenholdt med de 45
patienter, der er dømt for ikke-personfarlig kriminalitet, jf. afsnit 3.1. Af praktiske
grunde vil de to grupper i det følgende ofte blive benævnt ”drabsdømte” og ”tyveridømte”
(idet tyveri er den hyppigste kriminalitetsform i denne gruppe).
Kønsfordelingen i de to grupper er ens – tre kvinder er dømt for drab med videre, tre
er dømt for ikke-personfarlig kriminalitet (p = 0.673). Derimod er de drabsdømte
patienter ældre, 41 år, end de tyveridømte, 36 år (p = 0.03). Diagnostisk er der ingen
forskel på de to grupper, idet skizofrenidiagnosen er helt dominerende med 86
% blandt de drabsdømte og 89 % blandt de tyveridømte. Blandt de 29 drabsdømte
er kun en dømt i medfør af § 69, stk. 1, medens seks af de 45 tyveridømte er dømt
i medfør af § 69, stk. 1, men denne forskel – som er forventelig jævnfør afsnit 1.3.
- er dog ikke statistisk signifikant (p = 0.2). Derimod ses en statistisk signifikant
forskel i misbrugsmønstret, jævnfør tabel 41.
Tabel 41: Kriminalitetstype vs. misbrug
Kriminalitet
Misbrug Drab mv. Ej personfarlig I alt
n (%) n (%) n (%)
Alkohol 4 (14) 5 (11) 9 (12)
Opioider 1 (3) 3 (7) 4 (5)
Hash 0 (0) 7 (16) 7 (10)
Blandingsmisbrug 3 (10) 17 (38) 20 (27)
Intet misbrug 21 (72) 13 (29) 34 (46)
I alt 29 (100) 45 (100) 74 (100)
p = 0.001 (eksakt test).
Personer, der er dømt for ikke-personfarlig kriminalitet, er væsentligt hyppigere misbrugere
end de drabsdømte. I overensstemmelse hermed er 12 (27 %) af de tyveridømte
i metadonbehandling mod kun en (3 %) af de drabsdømte (p = 0.008). Dette
fund svarer til andre af undersøgelsens resultater.
Der er ingen forskel i etnicitet mellem de to grupper. Som tidligere anført er der en
vis usikkerhed i registreringen af flere spørgsmål vedrørende etnicitet, men en nærmere
analyse peger på, at der er en overvægt af personer med opholdstilladelse (og
altså ikke dansk statsborgerskab) blandt de drabsdømte med fremmedkulturel baggrund
sammenlignet med de tyveridømte (p = 0.082), ligesom mange af de drabsdømte
med fremmedkulturel baggrund er født i udlandet, hvilket langt fra er tilfældet
for de tyveridømte med fremmedkulturel baggrund.
Samlet ses således, at en ikke helt ubetydelig gruppe af de psykisk syge drabsdømte
er midaldrende mænd, der er født i udlandet, og som har opholdstilladelse her i
landet, men som ikke har fået dansk statsborgerskab. Det er muligt, at denne gruppe
er dårligere integreret i det danske samfund sammenlignet med for eksempel personer
med fremmedkulturel baggrund, som er født i Danmark, og som er danske
51