en spørgeskemaundersøgelse. Maj 2001 (pdf-fil)

10. RESUMÉ OG KONKLUSION
Denne undersøgelse af retspsykiatri i H:S er foretaget som en anonym tværsnitsundersøgelse
med anvendelse af spørgeskemaer. Da undersøgelsen er gennemført
anonymt, kan det ikke kontrolleres, hvorvidt alle retspsykiatriske patienter på tværsnitsdagen
er blevet identificeret, eller om der er sket dobbeltregistrering. Baseret på
andre opgørelser over retspsykiatriske patienter i H:S kan det dog konkluderes, at
materialet må være nogenlunde fuldstændigt. Det kan heller ikke kontrolleres, hvorvidt
spørgeskemaerne er korrekt udfyldte. Imidlertid svarer en lang række resultater
fra undersøgelsen til, hvad man umiddelbart ville forvente, for eksempel at drabsdømte
hyppigt har været idømt en mere indgribende foranstaltning (anbringelsesdom)
end tyveridømte, at hovedparten af de patienter, der har været indlagt
hele året, lider af skizofreni, eller at det især er stofmisbrugere dømt for tyveri, som
er i metadonbehandling. Disse mange forventelige fund må tages til indtægt for, at
spørgeskemaerne generelt er udfyldt korrekt. Samlet betyder dette, at de resultater,
der kan drages af undersøgelsen, er dækkende for retspsykiatri og retspsykiatriske
patienter i H:S.
På tværsnitsdagen blev registreret 330 retspsykiatriske patienter i H:S, 18 varetægtsarrestanter/mentalobservander,
fem var undergivet straffuldbyrdelse, heraf var
to i medfør af straffelovens § 49, stk. 2, anbragt på Sct. Hans Hospital, og 307 patienter
var idømt en psykiatrisk særforanstaltning. De 18 sigtede (dvs. varetægtsarrestanter/mentalobservander)
adskiller sig ikke fra de 307 foranstaltningsdømte,
hvad for eksempel angår kriminalitet og diagnoser, men deres sociale forhold synes
lidt dårligere sammenlignet med de foranstaltningsdømte, hvilket kan skyldes utilstrækkelig
behandling.
I 1987 var der 135 retspsykiatriske patienter i H:S, det vil sige, at antallet i 2000 er
cirka to en halv gang højere end for 13 år siden. Stigningen skyldes helt overvejende
et øget antal skizofrene patienter med dom til behandling og dom til ambulant behandling,
medens antallet af mentalobservander og strafafsonere i psykiatrisk behandling
viser en faldende tendens.
Ved den aktuelle undersøgelse findes, at 276 af de 330 patienter (84 %) lider af
skizofreni eller af lidelser relateret til skizofreni (F20-spektret). Andre diagnosegrupper
er derfor kun svagt repræsenteret, således er kun 28 patienter (9 %) diagnosticeret
med en personlighedsforstyrrelse, og der er kun fem patienter (2 %), der lider
af en affektiv forstyrrelse. Denne diagnostiske fordeling er anderledes, end hvad der
er påvist ved tidligere undersøgelser af retspsykiatriske patienter, idet der er væsentlig
flere skizofrene patienter i H:S end i resten af landet. Små 10 % af samtlige skizofrene
mænd i H:S i alderen 20 til 45 år er i dag registreret som retspsykiatriske
patienter. Der er formentlig ingen anden befolkningsgruppe her i landet, hvor så stor
en andel er registreret som kriminelle.
Der er en vis uoverensstemmelse mellem den retspsykiatriske klassifikation i § 16
og § 69 og de kliniske diagnoser, for eksempel er halvdelen af de patienter, der aktuelt
er diagnosticeret med en personlighedsforstyrrelse fundet omfattet af § 16
(dvs. sindssyge) ved mentalundersøgelsen. Betydningen af korrekt diagnostik og
dermed behandling skal understreges, idet optimal behandling for netop denne patientgruppe
må antages at nedsætte risikoen for kriminelt recidiv.
65