en spørgeskemaundersøgelse. Maj 2001 (pdf-fil)

Tabel 33: Foranstaltningens varighed vs. skizofrenidiagnose
Foranstaltningens varighed
Diagnoser ≤ 5 år > 5 år I alt
n (%) n (%) n (%)
+ Skizofreni 198 (81) 59 (94) 257 (84)
– Skizofreni 46 (19) 4 (6) 50 (16)
I alt 244 (100) 63 (100) 307 (100)
p = 0.009
Tabel 34 viser, at 52 (83 %) af de patienter, der har en foranstaltning, der har varet
mere end fem år, er idømt en behandlingsdom.
Tabel 34: Foranstaltningens varighed vs. foranstaltningstype
Foranstaltningens varighed
Foranstaltningstype ≤ 5 år > 5 år I alt
n (%) n (%) n (%)
Anbringelse 18 (7) 1 (2) 19 (6)
Behandling 145 (59) 52 (83) 197 (64)
Ambulant behandling 81 (33) 10 (16) 91 (30)
I alt 244 (100) 63 (100) 307 (100)
p = 0.002 (eksakt test).
Det bør bemærkes, at blandt de 19 anbringelsesdømte patienter har kun en haft én
anbringelsesdom i mere end fem år, for de resterende 18 anbringelsesdømte har
foranstaltningen varet mindre end fem år. De anbringelsesdømte vil som absolut hovedregel
være fundet skyldig i de mest alvorlige former for kriminalitet, det vil sige
kriminalitetstyper med de højeste straframmer. De mange anbringelsesdømte med
relativt kortvarige anbringelsestider må ses som et udtryk for, at det også er lægelige
– og altså ikke kun juridiske – vurderinger, der bestemmer anbringelsens varighed.
Dette synspunkt understøttes af, at 16 % af patienterne med de meget lange
foranstaltningstider er dømt til ambulant behandling. Denne foranstaltningsform anvendes
som udgangspunkt over for mindre alvorlig kriminalitet, og når en ikke ubetydelig
gruppe alligevel har langvarige foranstaltningstider, må dette tolkes som udtryk
for, at deres psykiske tilstand – og ikke kriminalitetens art – er bestemmende
for foranstaltningens varighed. 27 patienter har tidligere været idømt en mere indgribende
foranstaltning, men disse patienter har ikke signifikant længere foranstaltningstider
end de øvrige patienter.
Tabel 35 viser foranstaltningens varighed set i relation til kriminaliteten. Personer
dømt for ildspåsættelse har relativ hyppigt lange foranstaltningstider (p = 0.08),
medens der ikke ses nogen forskel i foranstaltningstiderne, hvad angår den dominerende
kriminalitetsgruppe, vold. Resultatet af denne analyse forklarer, hvorfor kvinder
har længere foranstaltningstider end mænd – som det fremgår af afsnit 3.4., er
specielt kvinder dømt for ildspåsættelse, og denne kriminalitetsform medfører som
det ses hyppigt en lang foranstaltningstid.
44