en spørgeskemaundersøgelse. Maj 2001 (pdf-fil)

naturligvis udgået af analysen. Endelig er cirka 20 sager, hvor datoangivelserne er
usikre, ligeledes udgået. Dette betyder, at det nedenfor anførte er minimumstal.
Hyppigheden af den ambulante kontrol fremgår af figur 2. Som det ses, stiger antallet
af lægekonsultationer for nogle patienter jo længere tid, patienten har haft mulighed
for ambulant behandling. Det ses imidlertid også, at hovedparten af de retspsykiatriske
patienter, som har haft et langt ambulant forløb, for eksempel 200 dage eller
mere, har haft under 10 ambulante lægekontakter. Blandt de patienter, som har
modtaget ambulant behandling i et helt år, har således under halvdelen haft en ambulant
lægekontakt i mere end 10 tilfælde.
Figur 2:
De speciallæger, der har udfyldt spørgeskemaerne, er blevet anmodet om at begrunde,
såfremt hyppigheden af den ambulante lægekontakt har været mindre end 10 i
løbet af et år. Disse begrundelser samler sig i tre hovedgrupper. Den ene er langvarig
indlæggelse, hvilket der som anført er taget hensyn til ved udarbejdelsen af figur
2. Hertil kommer, at begrebet ”langvarig indlæggelse” synes relativt – der er patienter
dømt for mere end et år siden, hvor en samlet indlæggelsesperiode på 60 dage
eller derunder i løbet af et år er vurderet som ”langvarig”.
En anden hovedbegrundelse er, at patienterne kommer i et distriktspsykiatrisk center,
hvorfor de har samtaler med kontaktperson eller i øvrigt kontakt med andre personalegrupper.
På samme måde er det om nogle patienter anført, at de har ophold
på et social-psykiatrisk bocenter og er under tilsyn der, hvorfor der kun har været få
ambulante lægekonsultationer. Det skal bemærkes, at det af materialet fremgår, at i
nogle tilfælde har samtale med kontaktpersoner med videre næsten helt erstattet
lægekonsultationer.
63