SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag Nær ...
SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag Nær ...
SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag Nær ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
2. Tv-vejrudsigter i et historisk lys.<br />
presse, hvor blandt andet den sidenhen folkekære Henrik Voldborg, deltog aktivt i<br />
argumentationen <strong>for</strong>, at TV-vejrudsigter skulle <strong>for</strong>midles af meteorologer. På trods af<br />
kritikken <strong>for</strong>satte DR deres stil langt op i 80erne, hvor stort set kun indførslen af nyere grafik<br />
viste en udvikling. 32<br />
2.3.2 Et monopolbrud på vej.<br />
Hen mod slutningen af 1980’erne var det en realitet, at DR ville miste sit monopol på dansk<br />
TV, hvilket førte til nye tendenser <strong>for</strong> DR’s programvirksomhed 33 . En af de vigtigste årsager<br />
til <strong>for</strong>nyelsen kan ses som en konsekvens af at, TV2, den kommende konkurrerende kanal, på<br />
dette tidspunkt annoncerede, at de ville gøre noget særligt ud af nyheder.<br />
TV-Avisens redaktion valgte efterhånden at ligge mere vægt på vejr<strong>for</strong>midlingen, end de<br />
hidtil havde gjort. Det var endnu nyhedsoplæseren, nu kaldet nyhedsværten, der præsenterede<br />
dagens vejrudsigt <strong>for</strong> seeren, men redaktionen påbegyndte en omstrukturering af TV-vejret,<br />
hvilket betød mere vægt på detaljer i den visuelle fremstilling. Virkemidlerne blev således<br />
prioriteret højere, skønt det på DR endnu var oplysningen og afsenderrollen, der var det<br />
vigtigste. Omstruktureringen betød blandt andet indførslen af fleredøgnsprognoseskemaer og<br />
satellitbilleder i indslagene. Et eksempel på den nye prioritering af vejr<strong>for</strong>midlingen kan ses i<br />
TV-Avisens udsendelse d. 1. oktober 1988 34 . Nyhedsværten starter med et satellitfoto, som<br />
han, <strong>for</strong>mentlig pga. manglende meteorologisk viden, undgår at kommentere ydereligere. I<br />
stedet går han efter en kort spib 35 over i en speak 36 , som præsenterer selve vejrudsigten i et<br />
samspil med den nyudviklede todimensionelle grafik. Der var således ingen personlig<br />
<strong>for</strong>midling under det meste af vejrudsigten ingen, men kun oplæsning og grafik. Grafikken<br />
var der<strong>for</strong> alene om det visuelle udtryk, mens den oplæste tekst stod <strong>for</strong> den overordnede<br />
<strong>for</strong>midling. Da Nyhedsværten ikke beherskede den nødvendige faglige viden om meteorologi,<br />
kunne han imidlertid ikke kommentere de tekniske virkemidler yderligere.<br />
Modsat i dag havde man adskilte kort <strong>for</strong> temperaturer, nedbør og blæst. Det betød, at<br />
grafikken skiftede hurtigere, end den gør i dag, hvor symbolerne er samlet på et kort. Desuden<br />
var vejrudsigten også vokset i tidsligt omfang, hvor man gik mere i detaljer omkring<br />
landsdelene. Inspirationen til at benytte mere grafik er højest sandsynlig, ligesom da man<br />
32<br />
Hartby, Steffen: ” TV-vejret ….”op.cit, side 16<br />
33<br />
Man indførte blandt andet konsekvensjournalistikken, hvor man fokuserede mere på hvilke konsekvenser<br />
nyhederne havde <strong>for</strong> seeren.<br />
34<br />
Eksempel kan ses i TV-avisen d. 1 oktober 1988.<br />
35<br />
Spib- betegnelse <strong>for</strong> at værten er i billedet mens teksten læses. = oplæg.<br />
36<br />
Speak- betegnelse når der oplæses tekst af rapporter som ikke ses = voice over.<br />
15