SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag Nær ...

4. Analyse af TV2Vejret
Sproget er tilgængeligt for den almindelige seer, da der ikke forekommer snørklede
sætninger, og udsendelsen er desuden holdt i et sprog, som modtageren kender fra sin
dagligdag. Der bruges ikke indforståede kommentarer, som kræver særlige forudsætninger for
at følge med. Dette gør sproget tilgængeligt, anskueligt og begribeligt for seeren. Desuden
koncentrerer værten sig om kun at formidle det, der synes relevant for den almindelige seer.
På den måde opfyldes fire ud af fem krav 146 , som Leif Jensen opstiller for den perfekte
formidling af vejrudsigter. Det sidste krav, som dikterer, at man bør opretholde fagligheden,
kan imidlertid diskuteres. Jeg er ikke ekspert på meteorologi, men der bliver næppe sagt noget
direkte forkert i disse vejrudsigter. Omvendt kan vejrformidlingen miste noget af sin
faglighed ved ikke at være særlig detaljeret og præcis. Fagligheden er således en balancegang,
hvor man i TV2Vejret har lagt vægt på de fire første krav, og fagligheden er underlagt disse
krav. Fagligheden bringes dermed ned i niveau, uden direkte at gøre udsagnet forkert.
Da værten kun sjældent udskifter ord eller starter en sætning på ny, fortæller det mig, at de
nok er meget bevidste om, at de i sådanne tilfælde vil stoppe det tale–flow, som er meget
bærende i programmet. Hvis værterne i bestræbelsen på et korrekt dansk hele tiden skulle
rette sig selv, ville sproget blive hakkende og angiveligt endnu mere besværet. Flowet i
talestrømmen gør simpelthen, at man som seer ikke når at opfange eller hæfte sig ved de små
”talebøffere”. Hvis værten derimod hele tiden rettede sig selv, ville fejlene blive tydeliggjorte.
Flowet, talesproget og seerbevidstheden om, at det er live, tillader på den måde, at sproget er
mere afslappet, end det for eksempel er tilfældet med nyhederne. Jeg mener således, at
talesproget er tilstræbt for at gøre de tørre faktaoplysninger mere ”spiselige”, men at sproget
umiddelbart fremstår dårligere på grund af de tekniske omstændigheder. Det markant dårlige
sprog skjules i udsendelsernes flow og har efter min mening ikke indflydelse på seerens
reception af udsendelsen..
Fra TV2Vejret’s side stiller man umiddelbart ikke nogen forventninger til seerens
forhåndsviden eller sprogkundskaber inden for meteorologi. Der kræves således ingen
forudsætninger fra seeren for at forstå indholdet i programmet. Sprogligt kan det derfor
diskuteres, om man i vejrudsigten taler ned til seerne, og dermed fordummer dem.
Vejrudsigten er således tydeligtvist ikke tilegnet specialgrupper, som skal bruge oplysninger
146 Leif Jensen, ” vejrudsigten og den sproglige usigtbarhed”. Op. Cit. side. 15 ff.
64