SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag Nær ...

4. Analyse af TV2Vejret
Tidsangivelserne i programmerne er også af en meget uafgrænset karakter. Man arbejder
således kun med angivelserne morgen, formiddag, middag, eftermiddag, aften og nat. Og i
selve præsentationerne er der som regel kun tale om et dags- og nattekort, eller et morgen- og
aftenkort. Når steds- og tidsbetegnelserne er så vage, opnår meteorologerne og værterne
formentligt, at seeren også er mere lempelig i sin fortolkning af vejret. Seeren ved godt,
hvilket område han eller hun føler sig knyttet til, men er på grund af den vage grænse også
opmærksom på, at man stort set altid ligger i et grænseområde. Så selvom du bor i
Sønderborg, og der bliver lovet regn i de sydlige egne, kan de sydlige egne godt starte ved
Kolding og opefter. Alle seere vil således føle, at der bliver sagt noget om netop ”deres
baghave”. Dermed ikke være sagt, at man som seer eller dansker generelt ikke kan blive
overrasket over vejret. Det hænder selvfølgelig, at der kommer vejrfænomener, der ikke er
forudsagt.
Fagsproget:
Som det tydeligt kan ses i min transskription af vejrudsigten fra den 5. november
2008(bilag A), er sproget holdt på et jævnt niveau. Udtalen er tæt på rigsdansk, og der
forekommer ikke mange meteorologiske fagudtryk eller andre fremmedord. Almindelige
danske gloser såsom ”skyer”, ”regn” og ”sol” har adskillige nuancerede meteorologiske
fagtermer knyttet til sig (cumulus-skyer, stratus, cirrus etc.), men i den transskriberede
udsendelse optrådte fagtermer kun fire gange 141 i løbet af hele udsendelsen. Det er værd at
bemærke, at værten endda undgår at indføre en fagterm i sit specialindslag, men i stedet kun
bruger udtryk, som enhver voksen dansker forstår. Hun nævner med andre ord ikke en eneste
gang fagtermen FØHN, selvom det netop er det meteorologiske fænomen hun beskriver.
Ordet FØHN optræder dog i indslagets overskrift, men der redegøres ikke direkte for
betegnelsen.
Programmet forudsætter således ikke noget terminologisk kendskab til meteorologi. Enhver
med kendskab til det danske sprog burde således uden problemer forstå budskabet i
vejrudsigten. Når meteorologerne så alligevel benytter enkelte fagudtryk som for eksempel
”fronter”, er de så godt formidlet, at seeren egentligt ikke behøver at vide, hvad betegnelsen
står for. Den grafiske illustration, værtens gestik og tale gør nemlig, at seeren er velorienteret
om, hvor fænomenet er placeret, hvilken retning det vil tage, og hvilken betydning det har for
vejret. Da det netop er hvordan vejret bliver, der er i seerens interesse, er der ikke nogen
141 Disse er markeret med en understregning i Bilaget og er: Højtryk, orkanstyrke, front og frontsystem.
62